Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Ursula Andkjær Olsen: Havet er en scene

Det kan være meget let at beskrive havet, men går man tæt på fænomenet, er det nu ganske kompliceret at levere en dækkende beskrivelse.

Ursula Andkjær Olsen:

HAVET ER EN SCENE

208 sider, 229 kr.

Gyldendal

På samme måde kan jeg let sige, at Ursula Andkjær Olsens nye bog, ”Havet er en scene” består af digte. Det er straks sværere at sige, hvilke digte bogen præsenterer læseren for. Bogen er nærmest ved at sprænges; selv for- og bagside indgår i en strøm af ord.

Den frodige og uoverskuelige herlighed byder endvidere på håndtegninger, figurdigte foruden lange amerikanske citater, angiveligt hentet fra blogs skrevet af amerikanske soldater, der er udstationeret i Irak.

Teaterføljeton

Der er en teaterføljeton (!) om figurerne ”Sang”, ”Klog” og ”Ræv”, som skal optræde i radioen. Det lykkes nu aldrig, men til gengæld sker der det underligste med og mellem dem. Orfeus dukker gentagne gange op og vil så gerne synge en sang. Men den latterlige mytiske figur må forlade det animerede selskab med uforrettet sag.

Ursula Ankjær Olsen er gået fra at være en kritikerdarling til at blive en endnu større kritikerdarling nu med mange læsere.

Uberegnelig

Den forrige digtsamling havde momenter, der kunne forlede en til at tro, at en formel traditionalisering så småt var på vej. Men i ”Havet er en scene” er hun igen komplet uberegnelig og uregerlig. Der er noget hvileløst, bevidst gearet i stilen.

At forfatteren er højintelligent fremgår med al ønskelig tydelighed, og det mærkes i digtenes energi, i deres ekspansive iderigdom. Olsen spreder ikke talentet; hun lader det yngle i alle retninger og indoptager snart sagt hvad som helst, der inspirerer – fra mytologiske figurer i moderne, grotesk anretning til aktuelle politiske konflikter.

Intet, absolut intet er for fint eller plat til ikke at blive slynget rundt i Olsens højtryksspuler af et digterværksted.

Ikke nyhedens interesse

Den sjette digtsamling på bare otte år kan ikke påberåbe sig nyhedens interesse. Fans vil også, selv om Olsen er kreativiteten selv, kunne kende digteren på travet. Selv en original har et vist repertoire af numre og ideer, som strækkes vidt i denne processuelle strøm – en bølge afløser en anden og sådan arbejder bogen sig frem (og tilbage) – men pointen er netop som det hedder: »Det gælder ikke om at have ret, men om at rage op.«

Bemærk, hvordan en filosofisk tanke krydser et lyrisk udtryk. Og hos Olsen vejer hensynet til sprog(legen) tungest.

Der er til mange timers studier i ”Havet er en scene”. Den er svær at blive færdig med, svær at blive klog på – det sidste er heller ikke meningen! Men den er altså ikke helt så euforiserende som de forrige udgivelser.

Jo, der er flere brandere; der er bare længere imellem dem.

Anmeldelse: Klaus Høeck: Live

25-04-2012: Digtsamling: Med ”Live” har Klaus Høeck skabt et værk så uudtømmeligt, at man kan bo i den gennem lange tider. Læs artikel

Anmeldelse: Franklin D. Lewis: Rumi - før og nu - øst og vest

19-06-2010: Rumis orientalske verden er fremmedartet og fascinerende. Man forstår ordene, men måske ikke deres hemmeligheder. Læs artikel

Anmeldelse: Digte Viggo Madsen: Virkeligheden kommer til byen

31-01-2009: Svingende kvalitet fra Viggo Madsen. Læs artikel

Anmeldelse: Edgar Allan Poe: Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka

29-01-2009: Edgar Allan Poes 200-år markeres med danske nyoversættelser af hans to længste værker. Læs artikel

Anmeldelse: Katinka My Jones: Sølv

27-01-2009: Katinka My Jones beskriver jeg-dannelsen over flere stadier og med små enkle greb. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...