Anmeldelse: Thomas Kingo: Far, verden, far vel

Thomas Kingo:

Far, verden, far vel

H.A. Brorson:

Når mit øje, træt af møje/kom regn af det høye/Guds igienfødde, nye, levende siele

N.F.S. Grundtvig:

der er et land så kosteligt/paaske-blomst

ca. 40 sider pr. bind, ill. 99 kr.

Kristeligt Dagblads Forlag/Taarnborg

Er udkommet

Ikke helt få af salmerne i Den Danske Salmebog (DDS) er kun en bleg, redigeret, forkortet og moderniseret afglans af, hvad Kingo, Brorson, Grundtvig og de andre salmedigtere egentlig skrev.

Hverken lange salmer - de gamle kæmper fattede sig sjældent i korthed, hvis de kunne undgå det - eller svære tankegange synes altid at have været i lige høj kurs hos salmebogskomiteen.

Det bliver salmerne i DDS nu ikke nødvendigvis mere tilgængelige og letfattelige af. Snarere kan nogle af dem i de tillempede versioner ligne matematiske beviser, hvor man bare har skåret alle mellemregningerne ud.

Nå, men i hvert fald 15 af hovedhjørnestenene i den danske salmeskat, og det vil jo samtidig sige hovedværker i dansk litteratur og kultur, kommer nu til ære og værdighed i fuld størrelse i denne fine miniserie. Kristeligt Dagblads forlag udgiver den sammen med kulturinstitutionen Taarnborg i Ribe (Brorsons bolig), og en anden ripenser, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, er hovedredaktør.

Hvert bind består af salmen samt et essay af en nulevende skribent og illustrationer af en fremtrædende billedkunstner. For de hidtil udkomne seks binds vedkommende (tre salmer af Brorson, to af Grundtvig og én af Kingo) vil det sige Peter Brandes, Per Bak Jensen, Sys Hindsbo, Janne Klerk, Anne Marie Ploug og Per Kirkeby.

Så forskellige næb

Også skribenterne synger så udpræget med hver sit næb, og det er en væsentlig kvalitet. Kritikeren m.m. Ulrik Høy fokuserer på den biografiske baggrund for Kingos ”Far, verden, far vel”, men folder sig til gengæld knap så vulkansk og krasbørstigt ud, som han kan, når han er bedst, mens digteren Sten Kaalø er helt inde i sproglaboratoriet i Brorsons ”Når mit øje, træt af møje”.

Litteraturforskeren Bo Hakon Jørgensen sætter Brorsons ”Kom regn af det høye” ind i en større litteraturhistorisk sammenhæng. Romanforfatteren Ida Jessen skriver ud fra Grundtvigs ”Der er et land så kosteligt” om østjyske landskaber (de har begge tilbragt deres barndom på præstegården i Thyregod).

Som den foreløbig eneste i rækken forholder journalisten og musikeren Kåre Gade sig ud over opstandelsesbudskabet i Grundtvigs ”Paaske-Blomst” også til, at salmen har en melodi og kan synges. Litteraturforskeren Keld Zeruneith kaster sig med Brorsons ”Guds igienfødde, nye, levende, Siele” ud i at forklare - og demonstrere - hvordan netop beskæftigelsen med det tilsyneladende fremmedartede i fortidens religiøse tankesæt kan føre til ny erkendelse.

Os selv i det fjerne

Hvilket kan siges at være hele pointen med serien, for vist kan Grundtvigs nordisk-romantiske sværmen, Brorsons lidenskabelige pietisme og Kingos mægtige barokkonstruktioner indimellem synes meget langt væk. Men ligesom det kan være lærerigt for gudløse at konfrontere sig med religion, kan nutidige tankesæt også med fordel spejles i gamle og fjerne billeder.

De prunkløse og prisvenlige små bind er i hvert fald oplagte her i advents- og mandelgavesæsonen. De mangler blot noder, hvis nu nogen skulle få mod på at stride sig igennem alle 15 vers i ”Far, verden, far vel”, og så er bindene sært nok indbyrdes inkonsekvente, hvad angår brug af original eller moderne retsskrivning.