INANNA Myter og hymner Gendigtet af Suzanne Brøgger

INANNA

Myter og hymner

Gendigtet af

Suzanne Brøgger

Illustrationer: Peter Brandes.

112 sider, 299 kr.

Athene

Er udkommet

Det her er for nu at begynde jovialt og folkeligt rasende spændende. Suzanne Brøgger har gendigtet et lille udvalg af sumeriske tekster skrevet - hold fast - fra 2600 f.Kr., religiøse og erotiske tekster, der beskriver nogle af de herlige egenskaber og dyder, som man forbandt med den sumeriske gud Inanna (”himlens dronning”).

Det er befriende anderledes læsning, og det er lige før, jeg kunne drømme om at have levet i den sumeriske kultur. Et område mellem Eufrat og Tigris, som jeg i dag meget nødig ville leve i.

Hvad er det euforiske?

Kønsroller, som har en ganske anden karakter end dem, vi lever med. Vel var det et patriarkalsk samfund, men kvinderne havde en langt større frihed og selvstændighed - ikke mindst erotisk - end senere i historien, og jeg havde nær sagt inklusive vores egen tid.

Hvis Inannas frihed spejlede kvindens muligheder, var tilværelsen i alt fald sjov og passionsfyldt. Kom ikke her: Vulva var potenssymbolet par excellence, mens fallos stod for frugtbarhed. Det var manden, der blev jaloux, mens det var kvinden, der levede sin lidenskab ud.

Oplagte kilder
Der er i teksterne en indlysende frodig livsappetit, hvad angår seksualitet og de muligheder det enkelte menneske rummer, som netop går i spænd med oversætteren Suzanne Brøggers approach til det erotiske og videre til den tiltro til menneskets spirituelle evner.

Man griber sig i at tænke, at med Inannateksterne har vi en af de mest oplagte inspirationskilder til et forfatterskab, som er enestående i dansk litteratur.

Jeg indrømmer gerne i dette sluttede selskab min manglende historiske dannelse: Det var ikke meget, jeg vidste om den sumeriske kultur, og det ekstra fine ved denne delikate udgivelse er så, at Pia Skogemann har forfattet et efterskrift, der kyndigt tegner og fortæller, så læsningen af digtene, sangene eller hymnerne, hvad vi nu kalder disse på en gang drillende og patetiske tekster, bliver meget lettere.

Uden disse noter og den historiske udredning bliver teksterne mere sorte, uigennemskuelige.

På overdrevet
Set med rationelle briller er vi på mytologiens overdrev. Den historiske virkelighed bag myterne kræver mere, end en den gængse arkæolog eller kildeskriftlæser kan mønstre, og man skal også være med på shamanistisk mystik for at se logikken bag de vilde fabuleringer.

Men hvorfor begrænse sig? Disse oldgamle tekster emmer af liv og glade dage, af vildskab og er befriende anderledes. Endelig skulle jeg hilse og sige, at bogen som håndværk betragtet er lækker at holde i hånden.