Seamus Heaney: District and Circle

Lyrik Seamus Heaney: DISTRICT AND CIRCLE (District and Circle, 2006) På dansk ved Niels Brunse

82 sider, 199 kr. Gyldendal

Er udkommet

Den 70-årige irske Seamus Heaney har været en markant stemme i engelsksproget lyrik gennem mere end 40 år. Hans fortættede digte med tilbagevendende udgangspunkt i barndommens natur-nære liv i det nordirske bondesamfund har skabt opmærksomhed og beundring langt ud over den regnhærgede landsdels grænser.

Så meget, at det i 1995 blev til Nobelprisen i litteratur.

Heaneys debutsamling kom i 1966 under titlen ”Death of a Naturalist”. Siden er det blevet til yderligere 11 samlinger med ”District and Circle” som nr. 12. Men der er også kommet en lind strøm af essays og oversættelser. Hans gendigtning af det old-engelske kvad ”Beowulf” fra 1999 anses for en af de allerbedste og indbragte ham megen hæder.

Moselig i Danmark

I sine tidlige digte beskæftigede Heaney sig gerne med tørvemosernes hemmeligheder. På en måde er hans digteriske praksis sammenlignelig med spadens arbejde i mosen. Som tørvegraveren arbejder sig igennem lag efter lag, graver digteren sig igennem både privat og kollektiv erindring, mens han mærker sig og reflekterer over, hvad der dukker op.

Heaney havde tidligt læst den danske arkæolog P.V. Globs bog om moselig i Danmark og Nordtyskland. Det var et emne, der passede som fod i hose til hans irske omgivelser og trang til at trænge igennem historiens lag og samtidig anlægge et nutidigt perspektiv.

Digtet ”The Tollund Man” optræder i samlingen ”Wintering Out” fra 1972 og digtet ”The Grauballe Man” i ”North” fra 1975.

Der er også et nyt digt viet til Tollundmanden i den seneste samling, som nu foreligger i dansk oversættelse/gendigtning ved Niels Brunse.

Temaet for samlingen

”District and Circle” er velkendt for danske London-turister, der lader sig transportere i storbyens undergrundstog. De to linjer løber parallelt gennem det centrale London.

Hos Heaney bliver de både til stof til et digt og til ikke blot temaet for samlingen, men også for Heaneys samlede litterære indsats. Den har nemlig altid taget udgangspunkt i det lokale - distriktet - for at kunne få hold på alt det omgivende - cirklen.

”District and Circle” vender på forskellig måde tilbage til både anliggender og tilgang i de tidlige samlinger. Som med det nye digt om Tollundmanden, der peger tilbage til 1972, har man en udpræget fornemmelse den modne mands og digters ny-bearbejdelse af det gamle.

Heaneys særkende

Fordi ”District and Circle” på trods af de enkelte digtes forskellighed fra hinanden udgør et hele, har Niels Brunse oversat samlingen i sin helhed. Det er der kommet et meget fint resultat ud af.

Når der oversættes, er der som regel to problemer for oversætteren. De accentueres yderligere i den lyriske teksts sproglige kompleksitet.

Det ene problem er fremmedsproget over for dansk helt generelt. I tilfældet engelsk kan dette sprog noget med koncentrerede ing-former, der står som tillægsord, og som på dansk må gengives lidt mere omstændeligt med henførende sætninger. Det udvander som regel den danske oversættelse i forhold til den engelske.

Det mærkes ikke i prosa, men derimod i lyrik. Og så er der digterens egne særkender i form af ordvalg og verseformer. Heaney har en forkærlighed for de umiddelbare ordsammenstillinger, der findes i oldengelsk og oldnordisk digtning. Dem får Brunse løftet fint over i dansk.

Umuligt at fordanske

Men Heaneys berømte leg med lydenes facetterede registre, ikke mindst i forskellige former for subtile rim, er det umuligt at fordanske.

Der sker også uvægerligt svækkelser på det metriske område, prøv blot at sammenligne rytmen i følgende fra digtet ”Quitting Time”/”Fyraften”:

»The hosed-down chamfered concrete pleases him,« der bliver til »Den spulede og rillede beton er han tilfreds med.« Tyngden går tabt.

Denne anmelder er ikke helt sikker på, at Brunses gengivelse af en enkelt digt-

titel - ”In a Loaning” som ”Med et lån” - er helt det, som Heaney lægger i ordet, og som betyder noget i retning af ”brakmark”. Men oversætteren har sikkert sine grunde.

Flot, at vi har nyeste Seamus Heaney så hurtigt og så godt på dansk.