Rolf Jacobsen: Fluen i teleskopet

Rolf Jacobsen:

FLUEN I TELESKOPET

Digte 1933-85

Udvalgt og oversat af Christian Graugaard

83 sider, 149 kr.

Samleren

Er udkommet

Det er f.eks. ikke mange norske digtsamlinger, der oversættes til dansk. Optimisten vil hævde, at vi til gengæld får cremen. Således denne retrospektive samling af Rolf Jacobsens digte. I sit hjemland både skattet og forkætret for sit politiske fejlgreb i 1940'erne, hvor han en overgang var medlem af Quislings Nasjonal Samling. Man har jo lov at blive klogere, og man kan ikke påstå, at Jacobsens digte er båret af en totalitær ånd eller dyppet i det populistiske folkedyb.

Titeldigtet signalerer digterens optik: han bider mærke i fluen, det nære liv, når det ellers er meningen, at man skal se på de store linjer, se langt væk. På den led skriver Rolf Jacobsen gerne om det mere prosaiske i tilværelsen. I begyndelsen emmer han af rejsens udlængsler, af glæde ved det pulserende - byen, teknikken - og efter at have overstået års tavshed efter fængselsophold møder vi snarere en tidsiagttager. En der over for besyngere af teknologi og atomfysik spørger, hvor er det glæden ved den første softice kommer fra? Efterkrigssamfundet flyver derudad og dermed er vi snart fremme »i den nye tid, hvor snart alt er lavet af glas/ og gennemsigtigt, for vi har fået nye øjne/ og hårde. Du ser næsten alt der sker på jorden./ Og din glæde dæmpes langsomt ned«.

I litteraturhistorien rubriceres Rolf Jacobsen (1907-1994) som en af den norske poesis store modernister. Det er nu lidt svært at se i udvalget, men skidt pyt. Som dannet medborger bør man checke Jacobsen, der har for lidt humor til at minde om Benny Andersen, slet ikke besidder Jess Ørnsbos barokke tæft og ikke er en æstetisk sværmer som Tom Kristensen.