Pia Tafdrup:
BOOMERANG
112 sider, 175 kr.
Gyldendal
UDKOMMER I DAG
Pia Tafdrup har været på rejse i Japan og blandt andet brugt tiden på at deltage i et seminar om haikudigtning, der er en særlig japansk foreteelse. Den rummer dels nogle formelle krav, dels nogle indholdsmæssige rammer.
Haiku er defineret ved at udfolde sig på tre linjer, hvor første linje har syv stavelser, anden linje fem og tredje linje igen syv stavelser. Disse tre linjer antyder så meget som muligt - en idé, en følelse, en dyb tanke - men gør det selvsagt på en ultrakomprimeret måde. En konkret situation, et her og nu, markeres samtidig med, at digtet skal antyde en større totalitet, som gerne skulle angive menneskelige vilkår.
Med andre ord: Den korte haikuform siger det hele kort og siger det dybt. Man skal være god, for at formen fungerer.
Herhjemme eksperimenterede den unge Hans-Jørgen Nielsen f.eks. med haiku, men han var, hånden på hjertet, ikke den store digter. Pia Tafdrup har et langt større format, og hun bruger ikke uventet haiku til at demonstrere sin poetiske tankegang. Kendere vil se en lang række motiver og sansebilleder, som også foldes ud i andre digtsamlinger.
Lad det være sagt med det samme, at denne læser har en drøm om digtere og forfattere, der skriver på anfægtelse. I mine øjne er det en vigtig forudsætning for god kunst, men selvfølgelig er den ikke nok i sig selv. Talent og mod må også inkluderes.
Pia Tafdrup har talentet. Men jeg vil mene, at disse haiku også viser, hvor lidt anfægtet digteren er. Hun har et verdensbillede, som snarere end at blive udfordret bliver bekræftet, både ved at møde Japan og ved at digteren eksperimenterer med en stram lyrisk form. Digteren og ideologen ser det, hun vil se, og så evner hun at tilpasse formen til det. Det er derfor, at den forrige digtsamling, ”Tarkovskijs heste” er en bedre bog end ”Boomerang”, fordi skildringen af faderens sygdom og død fremkaldte en uro, en nerve, som der kun er skygger af i den japanske demonstration.
Jeg synes banalt sagt også, at der er for mange storladne udsagn, som ikke har den poetiske højde ambitionen kræver: »Kyssets evighed -/ to flyvende, der ikke/ kan lande igen.«
Pia Tafdrup har skrevet mere forførende om erotisk eufori end i denne smagsprøve.
Selv om ”Haiku” er et modigt eksperiment, er det begrænset, hvor eksperimenterende Pia Tafdrup er. Men hun har helt sikkert været en dygtig kursist på seminaret om haiku.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



