Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige.

Digte
Pia Juul
AVUNCULAR ONKELAGTIGE TEKSTER

56 sider, 199 kr.

Tiderne skifter


B971291656Z.1_20140824182616_000+GMBF52D1.1-0.jpg

Vi begynder i det muntre hjørne:

»Hun var 74 år gammel, men efter Nys mening så hun yngre ud – måske ti minutter yngre.«

Truman Capote-citatet står som et motto for Pia Juuls nye digtsamling, der vanen tro er en unik kombination af reflekteret poesi, familiære anekdoter, billeder og banaliteter. Sammenstød og sammenblandinger ynder Juul, og for at blive ved med at snakke om bogens ydre rammer kan man på omslaget møde et mix af offentligt kendte personer og så velsagtens private fotos af onkler (?) og venner. Vi ser for eksempel Thomas Kingo, Frank Sinatra, Jeppe Aakjær og onkel Danny (Turèll), men også Cary Grant og Diana Ross. Bemærk koblingerne mellem det finkulturelle og det populærkulturelle. Juuls moderne verden hænger sammen og er broget. Og spørg mig ikke, hvad Diana Ross laver i bunken af mænd.

Lazarus og opvask

Den prosaiske familierelation vides ud. Sproget afslører, at det onkelagtige kan rumme spændinger. Er det godt at være en hyggeonkel? Er onkel Sam udelukkende sympatisk? Er onkel Tom et forbillede? Digterjeget, der ikke virker synderligt stabilt forankret, svinger i stemning, i tankestrømme, og når jeget identificerer sig lidende med Sisyfos, Job eller Lazarus, bliver alvoren til slut afbrudt af den manglende opvask i køkkenet. Flere af Juuls digte har faktisk novellens overrumplende udgang; tæppet rykkes pludselig væk, og patos punkteres. En dødsfantasi oprulles med sære billeder – og en larmende fasan afbryder den søvnløses skræmmende visioner. Eller denne her:

»Om natten spurgte han: /”Er du bange for døden?”/ Vi kogte pasta.«

Basta.

Capote-citatet peger frem mod bogens alderstematisering. Den er på en gang koket og uafviselig. Der er meget at mindes, og »Man lægger jo hele livet bag sig hver eneste dag, hvert/ øjeblik, hvad er problemet? Hvad er spørgsmålet?/ Alt kan man tro på. Intet kan man regne med.«

Seriøsitet skorter det ikke på. Men i samme åndedrag dukker selvironien op. Pia Juul er anfægtet – og anfægter også sig selv, den eksistentielle tyngde og det poetiske arbejde. Det er en stor kvalitet, specielt fordi det gøres med humor. Sådan onkelagtig, spøjst, skødesløst og gerne i dialog med et du eller måske læseren, der i første linje bliver bedt om at slå ordet onkel op – et banalt opslag. Vist nej, hvad de mange readymade-citater demonstrerer.

En lille dræber

I disse tider, hvor papirdigte er ved at blive overhalet af udgivelser med tegninger og fotografier, eller endnu mere moderne, som digitale tekster med mange mediemuligheder, er Pia Juul en klippe af papir. Men hun er også den lille dræber, som i denne udgang i en tekst om at blive foreviget af fotografen og dermed huske bare lidt af livet – ikke mindst den lysende natur, som fotografiet ikke helt kan fange:

»Og så var der nordlys og så var der morild og kornmod og/ stjerneskud og alt har du oplevet. / Endelig er man alene, og så kommer der en mus./ Den skal dø./ Jeg er ikke vild men et stykke vildt./ Nedlagt. Tilberedt. Fordøjet. Færdig.«

Plat og banalt sagt, helt i Pia Juuls ånd: Man bliver ikke let færdig med disse onkelagtige tekster. De ser ikke ud af meget. Men, men.

Anmeldelse: Pia Juul: Indtil videre

29-05-2012: Samlede digte: Fantasi og realitet støder sammen, og det velkendte og ukendte svinger sammen i Pia Juuls digte, der nu kan læses samlet i anledning af hendes 50-års dag. Læs artikel

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Lea Marie Løppenthin - nervernes adresse

05-07-2014: Med småt: Lea Marie Løppenthins debutdigte er, når de hæver sig over det banale, små raffinerede størrelser. Læs artikel

Anmeldelse af Kristian Leth - Før og efter videnskab

08-04-2014: I sine nye digte er Kristian Leth på farten med de melankolske briller på næsen. Læs artikel

Anmeldelse af Yoko Ono - Agern

23-06-2013: Yoko Onos nye digtsamling er en sørgelig oplevelse. Borte er Fluxus-bevægelsens stærke billedkraft og innovation, tilbage står en umorsom og banal newage-prædiken. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...