Anmeldelse: Paul Auster: Samlede digte

Paul Auster:

SAMLEDE DIGTE

(Collected Poems, 2004)

På dansk ved Bo Green Jensen

168 sider, 278 kr.

Forlaget Per Kofod

Næppe nogen anden udenlandsk nulevende forfatter er så komplet repræsenteret på dansk som amerikanske Paul Auster. Der synes at være et helt specielt forhold mellem ham og hans danske forlægger, der endda har haft held og dygtighed til at være først ude med nye Auster-tekster, så de har haft dansk verdenspremiere.

Auster fylder 60 år i dag, den 3. februar. Forlaget Per Kofod har opdaget, at der er et enkelt hul i deres ellers så komplette liste, Austers lyrik. Så fødselsdagen fejres i Danmark med forfatteren som lyriker.

Lyrikken hører til den tidlige Auster. Digtene blev skrevet og udgivet, før han for alvor i 1980 med essaysamlingen The Invention of Solitude (på dansk Opfindelsen af ensomhed (1993)) kastede sig over prosaen. Den har han holdt sig til siden, med ekskurser til filmmanuskripter. Bedst kendt er han nok for New York Trilogien (1985-6; da. 1987-9). Senest har vi fået Rejser i scriptoriet (2006), en fiktion, der leger med løse ender fra hele forfatterskabet.

Auster udvalgte stort set det hele fra sin lyriske produktion op gennem 1970erne til Disappearances: Selected Poem, der udkom i 1988, og lagde så de meget få tekster, der ikke var kommet med, til udgaven Collected Poems, de samlede digte, der udkom i 2004.

Det er hele denne samling, som Forlaget Per Kofod har fået en markant stemme i dansk lyrik, Bo Green Jensen, til at oversætte til dansk.

Man forsvinder

Austers lyriske formsprog er præget af den modernistiske tradition med at begribe tilværelsen på dens egen fragmentariske og komplekse betingelser. De drømmeagtige, ja næsten surrealistiske forestillinger er aldrig langt borte. Den Auster, der senere i sin prosafiktion holder af at stille længslen om erkendelsesmæssig sikkerhed op mod selve erkendelses betingethed af sine værktøjer, hvor sproget er det vigtigste, mere end anes fra første færd. Som en slags efterskrift optræder Austers poetik Notater i en skitsebog fra 1967 i lyriksamlingen. Med lettere studentikos desperation Auster var på det tidspunkt 20 år gammel - hedder det i 13. strofe: At føle sig fremmed for sproget er at miste sin egen krop. Når ordene svigter, opløses man i et billede på intetheden. Man forsvinder.

Netop udgrænsningen af det sikre, ofte repræsenteret ved geologiske elementer jord, sten, mur, osv. over for alt det flygtige, der nødvendigvis må gribes formulerende i sproget, går gennem alle digtene. Auster har desuden udpræget sans for den lyriske puls i digtenes verbale virkemidler, deres lyd-og lay-out-side. De virker stærkt, både når de reciteres og når de læses.

At oversætte lyrik er en vanskelig kunst. Lige så utaknemmeligt det er at være lyrikoversætter, lige så taknemmeligt er det at være kritiker af oversættelser, for der er altid noget at komme efter. En foræring til kritikeren ligger allerede i sprogenes forskellighed. Et engelsk digt vil ofte, helt i overensstemmelse med engelsk grammatik, gøre brug af korte tillægsformer til at formulere kompakte udsagn. Det bliver som regel på dansk til noget mere klodsede udtryk med henførende bisætninger. Således også her. Med andre ord, Austers engelsk-sprogede præcision bliver generelt en smule afsvækket på dansk.

Hårfin balance

Sondringen mellem en oversætters nødvendige tolkning og decideret misopfattelse kan være hårfin. Når Auster ofte beskæftiger sig med en wall og ligefrem kalder sin samling fra 1976 Wall Writing, og har et digt med titlen Wall Writing, samt bruger motivet flere steder i digtene, må referencen være til den gammeltestamentlige historie fra Daniels Bog, 5:1-31, hvilket på dansk gengives med skriften på væggen og betyder et varsel om fremtidige ulykker. Jensen vælger ordet mur, som ganske vist er synonymt med væg, men som mangler udtrykkets vante danske bibelske overtoner. Også udtrykket to face the music, der er titlen på samlingen fra 1980 Facing the Music, betyder på engelsk at konfrontere vanskeligheder. Det bliver hos Jensen til at møde musikken, der vel ikke rigtigt har nogen speciel betydning på dansk, i hvert fald ikke det, der ligger i det engelske udtryk. En oversætters valg, ja, men med betydelige konsekvenser.

En detaljeret oversættelseskritik hører imidlertid ikke hjemme i avisens anmelderspalter. Som helhed har Bo Green Jensen leveret en loyal oversættelse, der fungerer udmærket på dansk. Bogen foreligger i lækker indbundet udgave, der har modernistisk-abstrakt omslag af kunstneren Anita Houvenaeghel. Tillykke til Paul Auster og Per Kofod!