Pablo Neruda: Hundrede kærlighedssonetter

Digte

Pablo Neruda:

Hundrede kærlighedssonetter

Oversat af Peer Sibast

122 sider, 250 kr.

Sohn

På den ene side er den store chilenske digter Pablo Nerudas digte fuldbyrdede udtryk for det, som titlen indicerer - besyngelse af kærlighed. Den store mellem manden og kvinden.

Og Neruda er ikke en ringe rimsmed, som mestrer den strenge sonetform.

Emnet er universelt - og forførende. Der er ikke et øje tørt, når Neruda laver 100 variationer over dette grundtema. Af og til med påkaldelse af en potentiel kosmisk kommunisme som her:

Jeg beder om brød og herredømme for alle,/ jeg beder om jord for arbejderen uden fremtid./ Må ingen forvente mit blods våbenhvile og min sangs ophør!/ Men din kærlighed kan jeg ikke give afkald på, uden at dø.

Så har vi ligesom sat niveauet.

Genfind livsmodet

Det er ikke svært at forestille sig hærskarer af kvinder, som fatter, at her er der en digter, som forstår at påskønne ”den bedre halvdel”. Hvis der skulle være kvindelige læsere, som savner at blive skamrost og tiljublet af deres mundlamme mand, skal de blot gå en genvej til Pablo Nerudas ”Hundrede kærlighedssonetter”, så genfinder de livsmodet.

Men der er også et på den anden side. Ord er aldrig uskyldige. Det er muligt, at nogle kvinder finder det flatterende at blive ligestillet med brød, bier, kronblade, lærketræer, en hest af fattigt ler, herskerinder, flammer, en brise og så videre, men jeg må indrømme, at denne naturalisering af kvinden og en betoning af savannens kønsroller fremstår en kende arkaisk, uanset hvor velmenende den er ment.

Ikke den store forskel

Pudsigt nok er der, hvad angår opfattelsen af den mandlige og kvindelige natur ikke den store forskel mellem en konservativ og kommunistisk ideologi. Jeg tror såmænd, at Katrine Winkel Holm vil fryde sig ved at læse Pablo Nerudas digtsamling.