Nikolaj Stochholm: Aldrig mere

Nikolaj Stochholm: ALDRIG MERE

88 s. Kr. 150.

Gyldendal.

Er udkommet

”Destruktive vokaler” hedder Peter Sommers anmelderroste cd. Titlen har rocksangeren hentet hos digteren Nikolaj Stochholm.

Samme digter har bidraget til et temanummer af tidsskriftet ”Lettres” om fodbold. Bidraget, der også optræder i den nye digtsamling, består af en opremsning af internationale fodboldklubber.

Vanskelig digter

Med andre ord: når jeg om lidt vil betone hvor vanskelig en digter Stochholm er, så er han på den anden side også en vittig og selvironisk digter med hang til det legende.

Popkultur parres med avantgarde og ikke mindst med en farlig bunke indforståede henvisninger til mytologiske og kunstneriske referencer. Resultater er at siderne kan virke uigennemtrængelige samtidig med at de kan være funderede i det pjattede.

Rundt i manegen

Sammenstød, fortætninger, twist af noget velkendt så læseren konstant, linje for linje bliver smidt rundt i manegen, det er Nikolaj Stochholms stil: ”Fader vor, du som er/ så tæt på, lad vores/ ophav uddø”.

Bønnen formuleres i rolledigtet ”Skylla & Karybdis” så vi kan have at gøre med et kollektivt vi der træller for en herre som lukker af for hørelsen.

En mytologisk overgangsverden, der dog også tæller en mødrehjælp og et børnehjem. Tekstens eget hjem er et traditionsrigt litterært netværk, der rækker fra Homer, Bibelen over Vergil, James Joyce, Klaus Høeck, Peter Laugesen til Michael Strunge, Mao og Bob Dylan(!).

Klassisk rejsende

En lang række af teksterne ekkoer af klassiske rejsende a la Odysseus. Andre peger i deres titler på urelementerne – vand, ild, luft og jord – på det basale.

Men jorden omfattes i digterens univers af disse internationale finanskapitalistiske fodboldklubber, så man kan roligt sige at digteren også ajourfører grundlaget for tilværelsen. Han twister forvandlingsbilleder en masse:

”Jeg er ikke den jeg er/ og det jeg tror er jeg ikke/ for det jeg tager er form”.

Er han god?

Er han så god, Nikolaj Stochholm? Ja. Men man kan ikke påstå at han har gjort det let for sig selv, hvis det handler om at lokke de mange læsere til sig. Det er sikkert heller ikke hans intention. Desværre. Men det kan være det er tilfældet næste gang.

Den forrige digtsamling kom i 2000. Der behøver ikke at gå lige så lang tid inden ”Aldrig mere” bliver fulgt op. Det er, hvis man skulle være i tvivl, ment som en ros.