Den legende tones digter

Niels Frank:

SMÅ GUDER

60 sider, 175 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG


Digtene vil derfor have basis i det selvbiografiske.

På slap line
Niels Frank er et godt eksempel på en digter, som i kraft af den legende tone, i kraft af de mange maskerede rolledigte og bestræbelsen på det dialogiske bevæger sig væk fra centrallyrikken. Omvendt er det åbenlyst, at digtenes oplevelser og erfaringer umiskendeligt er Niels Frank på slap line.

Han debuterede i 1980'erne i skyggen af Søren Ulrik Thomsen med minimalistisk tætte digte; nu er tonen mere rablende med et skruet dagligdags sprog med indskud, associationer, og der er blevet skruet gevaldigt op for de kødelige lyster.

Lider man af homofobi, vil man næppe nyde Niels Franks bog.

Man kan ikke beskylde manden for at hylde det hyggeborgerlige, almindelige liv. Normen er, at en digter opfatter sig som udenfor.

Et længere markant citat:

»Så kryds de skindøde dage af, alle dagene hvor du ikke har levet/ de andres liv. Hvor du har været den anden. Ja. Men de andre er herreligeglade, du/ kan kun være den anden for dig selv, dig selv/ iscenesat, dig selv med projektørlys i hele smasken,/ ludfattig, skønt det er en rolle.«

Digtsamlingen kan læses som en rigt orkestreret fremvisning af hvordan den anden oplever tilværelsen. Hvordan tomheden er her og der og alle vegne, selv hos denne dramatiserende og selveksponerende eneboer. Og hvordan det hele er teaterfilosofi.

Ingen kostforagter
Bogen æder sig selv, og Niels Frank er ikke en kostforagter. Den er både en parodi på en erkendelsesbestræbelse og en udstilling af en aldrendes erkendelse - som så gerne pisses til. Sentimental, tårevædet er det sidste, man må være - hvorfor der hyppigt henvises til regn og det grådkvalte.

To såre almene grunderfaringer synes imidlertid at trænge sig på i ”Små guder”, nemlig alderens erfaringer (kroppen, der forandres - farvel til ungdommens hedonisme), og (dermed?) melankolien som en gennemsættende sindstilstand. Bogens finale er et suverænt digt om denne på en gang diffuse og stærke tilstand: »Melancholisch er alle, som er på besøg i livet.«

”Små guder” er ikke et forsøg på at komme den svulstige læsers drømme i møde. Den afviser føleri, den har paraderne oppe. Den er svær, men også svær at komme udenom. Digtsamlingen er genstridig, og det kan jeg godt lide.