Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mikkel Brixvold - Så efterlades.. | bog.guide.dk

Fantastiske skud i bøssen

Versaler: Elitesoldaten Mikkel Brixvolds sprudlende debutdigte formidler virkeligheden med opfindsomhed og talent.

Digte
Mikkel Brixvold
SÅ EFTERLADES ALT FLÆSKENDE

62 sider, 199,95 kr.

Lindhardt & Ringhof


B971032950Z.1_20140703220009_000+G0TE4O6B.1-0.jpg

Lyrikdebuterende Mikkel Brixvold har været udstationeret som soldat i Irak, og uden at kaste om sig med fordomme, kan man vist roligt sige, at han dermed ikke repræsenterer den gennemsnitlige digterspire med skrivebordsskuffen fuld af håbefuld knækprosa.

Brixvolds digte er et udtryk for hans sandhed. En personligt gennemlevet sandhed baseret på en virkelighed så barsk, at de fleste af os ville knække.

Fordi digtene er så knyttet til forfatteren, er det også vanskeligt, hvis ikke umuligt eller direkte irrelevant, at skelne forfatteren fra digter-jeg’et. De to smelter sammen til en raffineret, kompleks størrelse.

Brixvold er sig dette forhold helt bevidst og skaber derfor nogle digressioner i digtenes handling, der overordnet set favner de aktuelle krigstraumer og det uoverstigelige besvær med at integrere sig i den danske hverdag efterfølgende.

Mere end en krigsmaskine

Eksempelvis indledes flere af digtene med henvisninger til jeg’ets barndom som her i samlingens indledning:

»Jeg er fem og/der må ikke længere/hoppes i vandpytter i Tjernobyl/brænder og land og by/ lukker lukker og/lukker.«

Vi møder også jeg’et som syv-, elleve- og fjorten-årig, og dermed skaber Brixvold et kontinuum af eksistens i de bratte strofer. Jeg’et er altså ikke bare en krigsmaskine, der må forholde sig til »Darth Vader sort/kutteklædte kvinde […]«, men udfoldet i tid langt ud over krigens mén.

Rammer som kugler

Citatet fra indledningen af ”Så efterlades alt flæskende” er desuden sigende i forhold til Brixvolds fornemme sproglige strategi, hvor verselinjerne knækkes abrupt og dermed henleder opmærksomheden på ordene og deres vekslende betydning.

Brixvolds lyrik rammer som kugler. Når det føles nødvendigt, udråbes det i versaler – »MENS VI SABELHUG HAK HAK HAK HAKKER« – så betydningen træder endnu tydeligere frem. En lignende effekt opstår, når han gentagne gange indleder vers med ordene ”Ind fra rød” (et elegant spil på infrarød), og når han i det sidste digt lader ordet ”lad” være gennemgående figur:

»Lad os lade/livet/begynde forfra igen.«

Denne sidste sætning er enestående. Læser man kun de første to linjer er meningen en ganske anden. Lad os lade livet. Lad os opgive ævred. Men optimismen gryr. Heldigvis. Og det gør den også herfra på vegne af Mikkel Brixvolds talent. Vi må håbe, at denne tidligere elitesoldat har flere skud i bøssen, for det her er virkelig godt.

Anmeldelse af Poetry of the First World War - An Anthology

11-08-2014: Anmeldelse: Alle briter kender nationens skyttegravsdigtere. Ny, fornem antologi bringer glemte stemmer ind i den poetiske kanon. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Tafdrup - Smagen af stål

23-09-2014: Pia Tafdrup tager igen livtag med den kosmiske uorden. Læs artikel

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

25-08-2014: Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige. Læs artikel

Anmeldelse af Athena Farrokhzad - Vitsvit

19-08-2014: Hvor Yahya Hassan kæfter selvsikkert op, bugtaler Athena Farrokhzad vedkommende og poetisk. Virkelig god svensk lyrikdebut. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...