Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

digte

Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

45 sider, 198 kr.

Forlaget Hjørring

Er udkommet

Når litteratur åbenlyst bunder i virkelighedens smertepunkter - så kommer læserne. Selv TV 2 Nyhederne har fundet ud af, at Lone Hørslevs nye skilsmissedigte trækker folk til, hvorfor man forleden fik billeder fra biblioteket i Hjørring proppet med tilhørere, da digteren var i staden for at læse op.

Godt at se - og godt at se, at bogen har utallige private støtter bag sig, inklusive diverse erhvervsvirksomheder og det lokale gymnasium. Hvad har de gang i i Nordjylland?

Gemmer sig bag masker
Et tilløbsstykke og det, fordi Lone Hørslev på en og samme tid udstiller sig og gemmer sig bag masker. Udnytter sin private sorg og holder den ud i strakt arm med legende digte.

Nej og atter nej: Digteren er ikke ærlig, hun er engageret og forsøger sig frem. Bekæmper en oplagt trang til at gøre sig til en stakkel. Men digtene er for selvmodsigende til, at den holder.

Vi får heldigvis heller ikke udlægninger af ægteskabets fallit ud fra et nøjeregnende skyldsspørgsmål. Hvis læseren vil finde ud af, hvem der er skurken - så find en anden bog.

Den her er en tur i en følelseskarrusel. Digter-jeg'et svinger i stemning, sind, og det skal nok passe, at Lone Hørslev har brugt skriveriet til at holde det hele ud.

Digtning er først og fremmest distance. Her markeret i en konstant lyst til at flette forskellige sproglige universer ind i tilsyneladende jordnært triste konstateringer af skilsmissens hærgen.

Hvordan det nedbryder hjemmet - og forestillingen om hjemmet - nedbryder julen som hjerternes fest, og at børnene ofres i de voksnes uigennemskuelige spil, siger sig selv. Det er slet ikke cool.

Kontrollen glipper
I den svære overgangsfase kan kontrollen glippe. Det sker også for Lone Hørslev, der i et par tekster ikke kan ophæve det private, gøre det personligt. Det selviscenesættende er ikke altid en fornøjelse. Men fremstillingen af det smertelige er et langt stykke af vejen afbalanceret, pudsigt nok fordi Hørslev er så uberegnelig, overraskende, glidende i sin stil.

Blandt andet, fordi hun er en mester i at blande det højtidelige med det platte, det skæve. Høj og lav stil, om man vil, mikses:

»Der er altid hjælp at få./ Står der på www.skadedyrseksperten.dk./ At bekæmpe sin gråd, sin tørst, sine drømme eller/ duer./ Fluer.«

Bemærk rimet. Nogen døgnflue er Lone Hørslev bestemt ikke.

Det er blevet opportunt at rakke 1970'ernes bekendelseslitteratur ned. En del var noget bras. Men det var ikke nogen tilfældighed, at Vita Andersen eller Kristen Bjørnkær fik så stort et publikum.

”Kærestesorg” var en god bog, og Lone Hørslevs bog kandiderer til at blive en efterfølger anno 2009 med en helt anden optik. Men med den samme smertelige klangbund. Derfor læserens lyst.