Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Lea Marie Løppenthin - nervernes.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Lea Marie Løppenthin - nervernes adresse

Med småt: Lea Marie Løppenthins debutdigte er, når de hæver sig over det banale, små raffinerede størrelser.

Digte
Lea Marie Løppenthin
NERVERNES ADRESSE

64 sider, 149,95 kr.

Forlaget Gladiator


B971032947Z.1_20140703220128_000+G0TE4O6A.1-0.jpg

Hvor Yahya Hassan sidste efterår definitivt holdt caps lock-tasten nede i sine omkalfatrende debutdigte, forholder det sig anderledes hos den ligeledes debuterende forfatterskoleudklækning Lea Marie Løppenthin.

I hendes første digtsamling, ”Nervernes adresse”, er alt nemlig konsekvent skrevet med små bogstaver. Dette greb skal ikke bare ses og læses som en krukket gimmick, for de mange små bogstaver bliver et udtryk for den undseelighed, der gennemstrømmer samlingen.

 

Forsigtigt og famlende

Der er noget forsigtigt, noget famlende og tentativt over Løppenthins digte, der er struktureret under hovedkapitler. De er så prosaiske i formen, at den lyriske rytme kan synes at gået tabt, men fornemt formår Løppenthin at destabilisere de ellers formfuldendte sætninger, så der skabes et sprogligt usikkerhedsmoment. Som digtene i øvrigt er det undseeligt, men det er ikke desto mindre insisterende i sin konsekvens, som her om jeg’ets skift fra briller til kontaktlinser:

»det gjorde mig stolt at mine briller var usynlige/det var praktisk/det er det linsen kan, skrælle det klodsede stativ af/få det til at se ud som om, det var overflødigt/her er mit nøgne ansigt«

I en samling uden tegnsætning i øvrigt kommer de enkelte kommaer til at virke enormt livgivende og som små markeringer af noget essentielt.

Fra banalt til nærgenialt

Tematisk former digtsamlingen sig som en metaforisk vandring.

Gennem årstider (første kapitel hedder »prolog, vinter«), gennem familieforviklinger, særligt med lillebroderen, der er en genkommende figur, og gennem alskens personlige overvejelser om dette og hint.

Af og til tangerer digtene det banale og fortænkte, som når »tiderne ligger dernede i glemslen, de svømmer og venter/indtil de melder sig selv«, eller når der alluderes til Franz Kafkas kærlighedskorrespondance med Milena. Men bedst som man frygter middelmådigheden, sætter Løppenthin ind med noget nærgenialt:

»ingenting havde forladt pelsen, ingenting havde rejst igennem den/det er bare hjertet der ignorerer sin rytme, mig der ignorerer den rytme/tvivlen vokser ud af øjnene og bliver en stramtknappet skjorte/tvivlen bliver ved at foreslå sig selv som uniform.«

Sidste verselinje i citatet er fremragende og siger noget om Løppenthins raffinerede evne til at koble det abstrakte med det konkrete og danne mentale billeder, der sætter sig fast.

For når det sker, så rammer digtene nervernes adresse, og så bliver den usikkerhed, der på godt og ondt præger samlingen, en bevidst katalysator for projektet.

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

25-08-2014: Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige. Læs artikel

Anmeldelse af Kristian Leth - Før og efter videnskab

08-04-2014: I sine nye digte er Kristian Leth på farten med de melankolske briller på næsen. Læs artikel

Anmeldelse af Yoko Ono - Agern

23-06-2013: Yoko Onos nye digtsamling er en sørgelig oplevelse. Borte er Fluxus-bevægelsens stærke billedkraft og innovation, tilbage står en umorsom og banal newage-prædiken. Læs artikel

Anmeldelse af Knud Sørensen - Først nu

04-06-2013: En lille, smuk bog fra vores sidste hjemstavnsdigter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...