Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Fut fut fut | bog.guide.dk

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Fut fut fut

Klaus Rifbjergs nye digte inviterer læseren med på rejse. Med flyvemaskine over et svundent København, med tog gennem erindringen, med ord gennem kroppen.

Digte
Klaus Rifbjerg
FUT FUT FUT

64 sider, 150 kr.

Gyldendal


B97776141Z.1_20140519185801_000+G7FCUEG1.1-0.jpg

At bruge vendingen ”skynd dig langsomt” er ganske typisk for Klaus Rifbjerg. Udtrykket er selvmodsigende, et såkaldt oxymoron. Logisk set kan man ikke være langsom, samtidig med at man skynder sig. Men det ligger til mennesker at være selvmodsigende, og det ligger i den grad til Rifbjerg at tænke i paradokser, i positioner, der egentlig udelukker hinanden. Mange vil kunne nikke genkendende til en sådan ambivalens. Man er for noget og alligevel imod.

Digteren er således både alvorlig og legende i sin nye bog.

Der har været 150 titler (!) før denne, og det ville være falsk varebetegnelse, hvis jeg påstod, at Rifbjerg fornyede sig i ”Fut Fut Fut”. Den 83-årige forfatter har altid skrevet om tilstande og mentale forhold, der har ligget ham nær. Igen – og tak for det – bliver der digtet med kroppen som omdrejningspunkt, og igen fylder barn- og ungdommens verden en del. Der er flere korte digte, der emmer af Rifbjerg, såvel den yngre som den ældre, der »søger en indgang og en udgang«.

Byen set fra skyen

Som titlen antyder, er det via fortidens tog, rejsen går, men det vigtigste digt (”Fut”) foregår nu i en flyvemaskine, der i 1915 kredser rundt om København og for første gang filmer byen. I den højde kan digteren overskue den gamle verden, zoome ned på konkrete liv og både være med, hvor det sker, og prøve at forstå, hvad der egentlig sker med verden.

”Fut” veksler således mellem det refleksive, sansekonkrete, pjattede og polemiske, ligesom det laver nedslag i det tyvende århundredes historie, inklusive litteraturhistorien, ikke mindst Johannes V. Jensen.

Som guider har den ufødte digter valgt selviscenesættende officerer med hele udtrækket: »Mandlig seksualitet for dværghøns.« Lettere nedsættende, men samtidig har digtet med »pælen i kødet« en mandlig erotisk karakter.

Modsætninger yngler i ”Fut”. Det taler for moderne teknik, kedelig er flyvning jo ikke, men fatalt er det, at teknikken baner vejen for krigsmaskineri. Pacifisten Rifbjerg står af, men han kommer også til at overstyre digtet til slut ved i et par strofer at slå over i for reduktiv en polemik. Det er ærgerligt; resten af turen er en fornøjelse. I røg og damp.

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Blandede bolsjer

02-07-2014: Klaus Rifbjergs nye essaysamling er vitaminrige tekster til eftertanken. Læs artikel

Anmeldelse: Klaus Rifbjerg: Stederne

15-12-2011: Klaus Rifbjerg fejrer sin 80 års dag med en ny digtsamling. Vores anmelder håber, at det ikke er hans svanesang. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Tafdrup - Smagen af stål

23-09-2014: Pia Tafdrup tager igen livtag med den kosmiske uorden. Læs artikel

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Athena Farrokhzad - Vitsvit

19-08-2014: Hvor Yahya Hassan kæfter selvsikkert op, bugtaler Athena Farrokhzad vedkommende og poetisk. Virkelig god svensk lyrikdebut. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...