Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Jørgen Leth: Samlede digte | bog.guide.dk

Jørgen Leth: Samlede digte

Selv om Jørgen Leth i alt er forhippet på det konkrete, er det fine ved hans digte, at de peger ind i overvejelser over det basale i tilværelsen


Digte
Jørgen Leth: Samlede digte
Gyldendal
662 sider, kr. 280.

Mediefænomenet Jørgen Leth overskygger lyrikeren Jørgen Leth. Det er cykelkommentatoren, der starter vejen op til berømmelsens tinder. Den famøse vending - jeg har ret til at tage kokkepigens datter - vakte postyr og afstedkom fyring fra TV 2 og dermed endnu mere berømmelse. At de forargede havde læst Leths ”Det uperfekte menneske” forbløffende dårligt, må siges i en parentes: I samme kapitel, hvor der tages og gives, gør forfatteren sig akkurat overvejelser over det koloniale syndrom og den asymmetriske relation til lokalbefolkningen på Haiti, hvor Leth har boet i mange år.

Så rehabiliteres Leth af tv-stationen, og de to herrer fra det vel folkekære ”Rytteriet” har som fast nummer en tegneserie-Leth, der er ”et nøgent menneske”. Jublen har ingen ende. Filminstruktøren Leths samlede værker er udkommet som dvd-bokssæt, og Gyldendal udsendte for 10 år siden den første version af ”Samlede digte”. Nu får vi den udvidede version, og litteratforskeren Dan Ringgaards bog om Jørgen Leth er på vej.

Jørgen Leth er det hele: filminstruktør, digter, digtperformer med musik til, reporter, eksperimentator, den altid velklædte mediecharmør, den mandlige erotiker plus det løse.

Kontrolfreak

Digteren skriver gerne, som om pennen er et kamera, og i dokumentarfilmene er fortællerstemmen lettere poetiserende. Først og sidst er Leth nøgternt konstaterende. Han ynder ikke tilfældigt at bruge verbet at se. Verden træder frem og den registreres. Iscenesættes og holdes ud i strakt arm. ”Jeg ser jeg ser”, som et digt hedder meget symptomatisk.

Han er lidt af en kontrolfreak. På en gang udstyret med en anonym stemme og dog umiskendelig lethsk, fordi det er bestemte områder af den synlige verden, vi møder. Verden erotiseres, og den konkretiseres. Digteren besmykker sig ikke med metaforer eller symbolik. Det er sjældent den store verden, vi møder, derimod den altid nærværende. ”Jeg ser tingene i mit rum”, og ”Jeg skriver det ned”, som to titler lyder. Sidstnævnte formulerer en morale: ”jamen, alt er tilfældigt”. Er det godt eller skidt? Der er i hvert fald aldeles renset for idealisme. Det er godgørende.

Det nøgne look

Den fotograferende og deskriptive Leth skriver gerne små filmscener, der pikant implicerer det nøgne look. ”Fotografen har muligvis lyst”, som en titel lyder. Den utilslørede fascination af den kvindelige krop er en genvej til det mandlige begær - kritikere vil sige: en bestemt generations mand - og det er her vandene deles mellem folk, der hader eller elsker Jørgen Leth.

Det er den drevne hang til gentagelser og træden vanden, mens cykelrytterne okser, der nager. Det er det klare blik for det erotiske og de kødelige muligheder, som, selv om tonen synes anonym, bliver personligt forankret - og denne uforblommede attitude provokerer sarte sjæle. På den måde er Jørgen Leth en realist, der gør en ære i at være så klar i mælet som muligt. Uanset hvilken genre han ytrer sig i. Havde han kaldt ”Det uperfekte menneske” en roman, havde der ikke været nogen sag om mandens ret til at tage kokkepigen. Det er faktisk ikke alt, der er tilfældigt, men det forledes Jørgen Leth til at tro.

Skulle jeg vælge mellem filminstruktøren eller digteren, foretrække jeg den sidste. Blandt andet på grund af den principielle forskel mellem det levende billede og den skrevne tekst. Den første er altid konkretiserende. Det visuelle tegn illustrerer tanken, og billedet er, selv om det er opstillet, mærket af det faktuelle.

Digtet har, selv om det dyrker det iagttagende og fotografiske, en anden frihed.

Jørgen Leth italesætter fænomenerne, og sproget er aldrig så udtømmende konkret som det visuelle billede.

Det paradoksale - og fine - er, at selv om Leth er så forhippet på det koncise, peger hans digte ind i overvejelser over det basale i tilværelsen - med og uden mandens briller.

Anmeldelse: Jørgen Leth: Hvad er det nu det hedder

10-10-2011: Katastrofen på Haiti har påvirket Jørgen Leth. Tingene er blevet vendt op og ned, og han forsøger at kalde til orden. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Tafdrup - Smagen af stål

23-09-2014: Pia Tafdrup tager igen livtag med den kosmiske uorden. Læs artikel

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

25-08-2014: Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige. Læs artikel

Anmeldelse af Athena Farrokhzad - Vitsvit

19-08-2014: Hvor Yahya Hassan kæfter selvsikkert op, bugtaler Athena Farrokhzad vedkommende og poetisk. Virkelig god svensk lyrikdebut. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...