Ewa Lipska: I herbergets Europa

Ewa Lipska:

I herbergets Europa

Oversat af Janina Katz og Anne Hermann

62 sider, 175 kr.

Tiderne skifter

Er udkommet

Mit land ser i dag ud

som en ubarberet kulmine.

Et fattigt landskab.

Nærmest bankerot.

Det sov dårligt.

Hvilket bliver oplyst

i morgenaviser.

Sådan lyder indgangen til et af polakken Ewa Lipskas digte. Generaliseringsniveauet er højt, samtidig med at der bruges konkrete billeder: Den nationale tilstand lignes med dels et landskab (kulmine), dels med et morgentoilette. Og nationen bliver til et subjekt, en krop, der sover dårligt. ”I herbergets Europa” kan læses som eksempler på mareridtslignende forestillinger om denne nation og bredere endnu - dette Europa, som mentalt, socialt og materielt er ilde stillet. Landet er fremmed for sig selv - »flyt ud/ rejs bort« lyder rådet. Bliv en fremmed og »Vend så tilbage/ og tag bolig i dig selv/ Overvej det hele/ en gang til«.

Begejstringen for den aktuelle tilstand - i Polen og andre steder - kan ligge på et lille sted:

»Menneskehedens roman bulner ud./ Kapitlerne af Giorgio de Chiricos/ gader svulmer op.«

Ergo skal vi se for os surrealismens tomme gader. Og hvis der er skygger af mennesker, er de mytiske og i en depraverende massekulturs uappetitlige vold:

»Historiens vidner/ fra den nærliggende bod med pommes frites/ farvel Ofeliaer af konserveringsmidler./ Vinden bortfører angstens chips.«

Ewa Lipska digter manende og i stemninger. De enkelte statements tæller, mindre den røde tråd - den er svær at se. Det er i mine øjne et godt apokalyptisk billede at konstatere følgende:

»Den dag havet druknede/ havde Noah købt billige billetter med easyJet.«

Mens der ikke er meget schwung i at konstatere:

»På dødens losseplads/ en ravn.«

At den store sorte kragefugl forbindes med død, kommer ikke som nogen overraskelse.

Indimellem går der for meget meningsdigteri i Ewa Lipska. Men når begreber og det konkrete smelter sammen, er der pondus i digterens kritik. Som her om julecirkus:

»Elektrisk kortslutning/ i højtidstrængsel/ i Mariahilferstrasse./ Indkøbsliturgien.«

Og et digt om et nøglehul, ”Et håndtag”, er helt suverænt. Læs og nyd det.