Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11 | bog.guide.dk

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant.

Digte
Caspar Eric
7/11

120 sider, 175 kr.

Gyldendal


B971301654Z.1_20140825185429_000+GEFF6T69.1-0.jpg

Der er næsten ikke noget værre end litteraturvidenskabsstuderende, der springer ud som forfattere. Som oftest resulterer det i litterært krukkeri, intertekstuel overflod og en fuldstændig udviskning af grænsen mellem videnskab og lidenskab.

Men i tilfældet Caspar Eric er det anderledes. For han er ikke en typisk selvfed KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Han er tilsyneladende – sådan fremstår det i hvert fald i den udpræget selvbiografiske debut ”7/11” – lidt af en popdreng, der kværner fastfood, har prosaiske kærlighedskvaler og fordøjer populærkultur, som var han en maskine. Selvfølgelig er han åbenlyst intellektuel, men det er interessant, at han ikke synes at have behov for at distancere sig fra den dynd af pop og pulp, han sovser rundt i. Det erher, det interessante ligger. ”Paradise Hotel” kan hos Caspar Eric have samme relevans som slacker-instruktøren Harmony Korine. Snobberiet er syltet, og tilbage står et lyrisk jeg, der er både umiddelbart og sindssygt ærligt. Og det er en befrielse!

En chat med mig selv

Alle digte i ”7/11”, hvis titel både er en reference til døgnåben uendelighed og til skæringsdatoen 9/11, der i øvrigt er ekskærestens fødselsdag, indledes af ordet ’jeg’; et jeg, der er altings mål og udgangspunkt. Den sang har vi hørt før om nutidens egocentriske og selvspejlende ungdom. Men hos Caspar Eric er der ingen forskel på facadens jeg og på det ægte jeg, hvis det overhovedet giver mening at tale om et sådant, og al den ordstrøm, der vælter ud på de tætstrevne sider, om kærestesorger over Frida, tilfældig sex, junkfood og fester giver et slående indblik i jeg’ets sfære. Skriften former sig som én uendelig facebookchat, som jeg’et har med sig selv, eller en envejsemailkorrespondance som introduktionen mere end antyder, og den bremses kun af enkelte udefrakommende referencer, der punkterer eller perspektiverer monologen.

Der er noget maskinelt over Caspar Erics digterjeg (”jeg refresher”), ligesom teknikken omkring ham antropomorfiseres (”kære lille downloadprogram”). Jeget eksisterer i kraft af sine tekniske forlængelser, som når et romantisk øjeblik med det samme oversættes til et hashtagbåret billede på Instagram. Denne leg med sociale platforme er morsom – hvert digt afrundes af en række sigende hashtags – som efter langdigtet, der mestendels handler om youghurt #youghurt #jegvilgernebareforsvinde #suicidetuesday #imorgeneraltbedre – men det er også så tidstypisk, at det næsten allerede virker bedaget.

Anti-unikt

Selvom Caspar Eric uden omsvøb iscenesætter sig selv som en instagrammende, facebookende, hashtaggende tornado, er der en særlig elegance på spil. Som når der jævnligt indføres kantede paranteser med et indhold, der synes så generisk, at det vil kunne skiftes ud med noget andet:

»jeg har tømmermænd/til et middagsselskab/og der bliver serveret [vegetarisk mad].«

Retten må jo være specifiseret, men situationen har noget formelpræget over sig, hvorfor det er underordnet, om det er linsebøffer eller tofu, der er på menuen. Denne bevidsthed om sin egen anti-unikhed er enormt underholdende.

Der er grund til at håbe, at Caspar Eric har mere – og også meget gerne noget helt anderledes – i ærmet.

Det ville være synd, hvis han spærrede sig selv inde i et forstenet hashtag.

Anmeldelse af Kristian Leth - Før og efter videnskab

08-04-2014: I sine nye digte er Kristian Leth på farten med de melankolske briller på næsen. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Tafdrup - Smagen af stål

23-09-2014: Pia Tafdrup tager igen livtag med den kosmiske uorden. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

25-08-2014: Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige. Læs artikel

Anmeldelse af Athena Farrokhzad - Vitsvit

19-08-2014: Hvor Yahya Hassan kæfter selvsikkert op, bugtaler Athena Farrokhzad vedkommende og poetisk. Virkelig god svensk lyrikdebut. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...