Grøn kapitalisme

Miljø

Thomas Friedman: KLIMAETS TIDSALDER, Hvorfor verden har brug for en grøn revolution

Oversat af James B.-May

448 sider, 350 kr.

Børsens Forlag

Er udkommet

Det kan lige så godt blive sagt med det samme: Skal du læse én og kun én bog om klima- og miljøkrisen, så skal du læse denne.

Thomas Friedman, amerikansk journalist og Pulitzerprisvinder, er en af de mest begavede og velskrivende formidlere, man kan opdrive, og når man vælger et så fortærsket emne som klimakrisen, så kan man efterhånden godt tillade sig at forlange en høj standard. Særligt, når markedet for tiden oversvømmes af selvhjælpsbøger med lette måder at redde både klima og privatøkonomi.

Der er brug for en bog, der skærer igennem og fortæller, hvor snittet præcist skal lægges. Det gør Friedman, der heller ikke tøver med at erklære selvhjælpsbøgerne for en håbløs »Grøn Fest« egnet til at få folk til at føle sig som Jesus af Nazaret hver gang, de skruer en sparepære i.

For det er ikke ”let” og ”enkelt” at redde klimaet fra overophedning, det er faktisk svært, og det kræver massive omlægninger af alt. Nu har vi ikke brug for flere bevidstgørende Live Earth-koncerter, men reel politisk handling: En grøn revolution.

Rent ud sagt til grin

De amerikanske elforsyningsselskaber bruger i gennemsnit 0,15 pct. af deres overskud til forskning og udvikling. Det er rent ud sagt til grin, og det siger alt om en branche, der ganske enkelt ikke er skruet rationelt sammen, og som ikke oplever noget som helst incitament til udvikling.

Der mangler en gulerod, og der mangler politikere, der tør påvirke den eneste mekanisme, der kan gøre en forskel: Det frie marked.

»Vi kan ikke regulere os ud af de problemer, som vi står over for i energi-klima-tidsalderen. Vi kan kun opfinde vor vej ud af dem, og den eneste måde, hvorpå vi kan gøre dette, er ved at mobilisere de mest effektive og vidtrækkende systemer for gennemgribende innovation og kommercialisering af nye produkter, der nogensinde er skabt på denne planet - det amerikanske marked.«

Klima-masochisme

”Klimaets Tidsalder” er med andre ord en bog om den globale opvarmning, som borgerlige kan holde ud at læse, skrevet af en mand, der elsker kapitalismen og den amerikanske drøm. Det betyder, at bogen er fuldstændig fri for den trivielle venstreorienterede klima-masochisme og det hadefulde opgør med Vestens fråseri.

Her er ingen genopdragelse af befolkningen til asketisk sparetvang, løftede pegefingre og naive forestillinger om en grøn revolution fra neden. Ej heller er der utopisk sludder om en snarlig afvikling af vestens kapitalistiske »system«.

Uden selvhad

Bogen er ganske uden den kulturpessimisme og det nydelsesfulde selvhad, der præger stort set alt andet, der skrives om emnet, fordi Friedmans budskab er så indlysende logisk: Hvis Vesten fortsat skal have en førerposition i verden, så skal vi ikke længere satse på urene energikilder, der holder underudviklede bananrepublikker oven vande, men i stedet lære os selv at tjene styrtende med penge på ren energi.

For ellers gør kineserne det, og når de først rykker, så gør de det konsekvent og i takt.

Vi har mulighed for at blive rige, endda rigtig rige på en grøn revolution, men det er nu, vi skal handle, for jorden bliver stadig varmere med en voksende middelklasse, der ønsker flere ressourcer, og flere og flere mennesker der kommer til.

Eller for at sige det med bogens originaltitel: Hot, flat and crowded.