Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Går Tyskland virkelig under? | bog.guide.dk

Går Tyskland virkelig under?

Den tyske integrationsdebat har fået et ordentligt skud knaldperler med årets politisk mest ukorrekte bog.

Thilo Sarrazin: Deutschland schafft sich ab. Wie wir unser Land aufs Spiel setzen 4

64 sider, 22,99 euro

Forlaget DVA

Her er så bogen, der har ramt den tyske debat som en atombombe. En krydsning mellem Tea Party-bevægelsens mere tænksomme afdeling, Helmuth Nyborg, Lars Hedegaard og Stop Islamiseringen af Verden, men også tilsat kolossale mængder af den empiri, som ofte mangler - om end den sjældent er indiskutabel - når emnerne er indvandring, integration og værdikamp.

Er Tyskland i færd med at afskaffe sig selv? Thilo Sarrazin svarer ret umisforståeligt ja; både i selve bogen, vel årets vigtigste, og på den endeløse oplæsningsturné rundt i landet, hvor han er blevet tiljublet som en rockstjerne.

Det nu tidligere medlem af Forbundsbankens direktion og tidligere finansminister i Berlin - men trods mange eksklusionstrusler stadig medlem af Socialdemokratiet, SPD - stikker sandelig heller ikke op for bollemælk. Hans bog er en apokalyptisk mareridtsvision. Det kulturtyskland, man kender i dag, er på vej mod opløsning.

I en mere hårdfør, dansk debat ville hans bog også vække opsigt. Konklusionerne er meget politisk ukorrekte, og et par håbefulde folketingskandidater ville sagtens kunne bevæges til at politianmelde ham for racisme eller tage sagen til Strasbourg.

»Populist« er det mildeste af de mange skældsord mod ham. Ikke desto mindre ville mange af hans forslag ved nærmere eftersyn kunne glide problemfrit ind i VKO-blokkens integrationspolitik eller S-SF's ghettoplan.

Lange skygger


I tysk sammenhæng er bogens budskaber direkte eksplosive, fordi debatten syd for grænsen traditionelt har været meget forsigtig og præget af de lange skygger fra Det Tredje Rige. Debatter med biologisk-genetiske undertoner bliver aldrig salonfæhige igen, og heller ikke hér holder Sarrazin sig tilbage.

Han tager alle tabuerne fra en ende af; og på én gang. Om muslimers - ikke indvandrernes, det er en vigtig, grundlæggende pointe fra ham - overkriminalitet, overrepræsentation i overførselsindkomsterne, underrepræsentation på arbejdsmarkedet, over-fertilitet, om ære og klaner, om undertrykkelse af kvinder og piger, om macho-kultur, religiøs intolerance og fordummende indavl - og det hele bliver bare værre og værre for hver generation.

Dét i sig selv er endog meget vidtgående i netop Tyskland. Og når han drejer tabuknappen helt i bund og taler om et fald i den samlede intelligenskvotient i Europas største land med den største andel af muslimer, fordi det er de dovne og uduelige, som kommer til Europa og får mange børn, mens de entreprenante og integrationsvillige rejser til USA, ja, så er der ikke mindst i Tyskland dømt ballade og himmelvendte øjne i de mange velmenende talkshows på tv.

Europa tager imod


Sarrazins hovedbudskab er ret enkelt: Åbne landegrænser lader sig ikke forene med åbne socialkasser. Det er hele forklaringen på de åbenlyse forskelle på, hvordan muslimer lader sig integrere i USA, og hvordan de lader være med at integrere sig i Vesteuropa.

I USA er der ingen vej uden om. I Europa er det ikke sjældent en bedre forretning for mange børnerige indvandrerfamilier at være på overførselsindkomst end at have et lavtlønsjob, siger han.

Befolkningsfremskrivningerne er nådesløse. Om få generationer vil der være flere muslimer end ikke-muslimer i Tyskland, skriver Sarrazin. Kritikken er velkendt. Er der taget højde for, at når muslimske kvinder bliver lidt mere integreret, så føder de også færre børn? Sarrazin siger ja; hans kritikere nej.

Her på avisen kender vi den mølle, han er igennem. Da en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten i slutningen af 1990'erne med den førende demograf, professor P. C. Matthiesen, som kilde fremskrev andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, blev det faktum, at den tilhørende grafik var holdt i en brunlig grundfarve, gjort til et tydeligt bevis på, i hvilket hjørne både avisen og professoren måtte befinde sig.

Det lyder forrykt i dag, men sådan var det. Danmarks Radio førte an dengang. Det samme gør i dag mange af de store medier i Tyskland - ofte med lige så underlødige argumenter - i forhold til Sarrazin.

Helt sin egen


Han føjer sig til tidens toneangivende kritikere af islam, muslimsk indvandring og Vestens tackling af de medfølgende problemer, herunder ikke mindst kulturelitens svigt: Bruce Bawer, Ayaan Hirsi Ali, Paul Berman, Paul Scheffer, Mark Steyn og andre. Men han er alligevel helt anderledes og helt sin egen.

Han er knastør i sin kompromisløse ophobning af statistik, hvor andre i langt højere grad er båret af følelser og en utæmmelig disputérlyst. Sarrazin siger ikke noget uden at belægge det med tal og kolonner, så man er ved at segne. Man kunne kalde det en meget tysk tilgang.

Man kunne også sige, at han søger at sætte sig ud over de akademiske og selskabs-polemiske skrivebordsøvelser, som ofte præger den europæiske islam-debat, og få den konkretiseret ned i hverdagshøjde. Skæbnens ironi er så naturligvis, at han mere end nogen anden for tiden er genstand for netop - debat.

I forbindelse med lanceringen af bogen kom han for skade at tale om et særligt »jødisk gén« for iværksætteri. Det var naturligvis for dumt i sig selv, men gav også hele det tyske establishment mulighed for at rykke ham helt ud på den yderste, uforbederlige højrefløj.

Det er lige så forkert, som det var unødvendigt af ham at løbe den mindste risiko på den front. Lige siden har den politiske elite været på tilbagetog.

Suveræn nr. 1


Bogen står i store stabler i enhver tysk boghandel og har ligget suverænt nr. 1 på bestsellerlisterne siden udgivelsen. Over én million eksemplarer er langet over disken på et par måneder. I en boghandel i Leipzig sagde boghandleren forleden, at han aldrig havde set så mange almindelige mennesker købe en så vanskeligt tilgængelig bog.

Sarrazin lefler ikke for nogen. Han vil have hele historien med hele tiden. Ikke desto mindre stemmer tyskerne for tiden ved at købe hans bog. Det er et civiliseret oprør fra neden. Man går ikke på gaden i protest. Man går hjem og læser.

Den politiske klasse har allerede reageret. Kansler Merkel har - helt uhørt - sagt, at det multikulturelle samfund er slået fejl. Hendes bayerske CSU-kollega, Horst Seehofer, har sagt det samme, og den gamle SPD-kansler Helmut Schmidt, som ingen vover at kritisere, har erklæret sig regulært enig med Sarrazin.

Debatten ruller og lader sig ikke kule ned. Bag hvert solgt eksemplar er der en vælger med familie og venner. Dét har politikere respekt for.

BLÅ BOG

Thilo Sarrazin


Født i 1945 som søn af en læge og datteren af en vestprøjsisk godsejer.


Han voksede op i Recklinghausen og blev som syvårig sendt på børnehjem i Bayern.


Økonom fra universitet i Bonn.


Siden 1975 i offentlig tjeneste.


1989-90: Ansættelse i det tyske finansministerium, hvor han var med til at forberede den tyske valuta-, økonomi- og socialunion, forudsætningen for den tyske enhed.

1990-1991: Medarbejder ved Treuhandanstalt (myndigheden, der administrerede offentlig østtysk ejendom).

1997-2000: Leder af Treuhandanstalt.

2000-2001: Deutsche Bahn AG.

2002-2009: Finansminister i Berlin.

Fra april 2009 medlem af direktionen i den tyske nationalbank.

Han trådte tilbage i september - en uge efter udgivelsen af ”Deutschland schafft sich ab”.

Thilo Sarrazins bog er en apokalyptisk mareridtsvision. Det kulturtyskland, man kender i dag, er på vej mod opløsning.

Over én million eksemplarer er langet over disken på et par måneder.

Anmeldelse: Tøger Seidenfaden: Absolut Tøger - holdninger til tiden

26-04-2007: Politikens chefredaktør fejrer sin 50-års-dag og sit 20- års-jubilæum med at udgive 122 gamle aviskommentarer i bogform. Han er bedst, når han undtagelsesvis glemmer at være Tøger og bare er sig selv. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Christian Grøndahl: Tre skridt tilbage

10-04-2007: Bekendelseslitteratur: Jens Christian Grøndahl tager et sympatisk selvopgør med sin støtte til Irak-krigen, men er det hans egen samvittighed eller andres, der styrer opgøret? Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Christoffersen - Det mindst ringe - om demokratiet i velfærdsstaten

19-04-2014: Er den danske velfærdsstat blevet til alles kamp mod alle? Det mener økonom Henrik Christoffersen. Vi overså, at mennesker udplyndrer hinanden, hvis de får muligheden for det. Læs artikel

Anmeldelse af Henning Bech og Mehmet Ümit Necef - Er danskerne racister

09-03-2013: Forskningskritik: Danskerne er vist nok ikke de racister, som dansk forskning har gjort dem til. Læs artikel

Anmeldelse: Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling – Fra systemkrise til grøn økonomi

13-08-2012: Vi står over for en stor global systemkrise, som omfatter finanskrisen, fødevarekrisen og miljøkrisen, og det kræver tilsammen en radikal samfundsforandring. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...