Anmeldelse: Stéphane Hessel: Gør oprør

Kampskrift

Stéphane Hessel:

GØR OPRØR

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

38 sider, 48 kr.

Tiderne Skifter

Er udkommet

En 94-årig herre har skabt en mindre litterær sensation i Frankrig. Der er tale om den tidligere modstandsmand, kz-fange, topembedsmand og FN-ambassadør Stéphane Hessel, der har skrevet det lille kampskrift ”Indignez-vous!”. Det er nu i et snuptag blevet oversat til dansk og er udkommet med titlen ”Gør oprør”, så danske læsere også kan læse, hvad hele balladen handler om.

To millioner eksemplarer har tryksagen solgt i Hessels hjemland, og utroligt nok er det faktisk lykkedes den aldrende herre at få de unge i tale.

Skal man være lidt fræk, kunne man påstå, at det blandt andet må skyldes, at pamfletten ikke er større, end at den stort set ville kunne udgives som en sms-besked. Men det kan også skyldes, at Hessel kildrer sine unge franske læsere lige der, hvor det vækker allerstørst gallisk glæde, nemlig der, hvor lysten til oprør, bål og barrikader hører hjemme.

Skellet mellem rig og fattig

Hvilken indignation er det så, Hessel vil viderebringe til sine læsere? Det er vreden over det tiltagende skel mellem rig og fattig i den vestlige verden, vores overforbrug, finansmarkedernes påståede diktatur og præmievinderen over alle hovedpiner, konflikten i Palæstina. Med andre ord meget store emner på meget, meget lidt plads.

Resultatet er derefter. En påstand kastes på bordet, f.eks. den gamle traver om, at George W. Bush har været skyld i alle verdens plager siden 2001. Derefter følger et par opfordringer til at blive stærke og engagerede, inden vi hurtigt springer videre til Palæstina eller miljøets skranten. Igen efterfulgt af et opråb om at se at få enden i gear og få gjort noget ved tingenes tilstand.

Tvetydige budskaber

Hessel skriver flere steder, at han er modstander af voldelige oprør. Men pludselig dukker der så alligevel sætninger op som denne: »At sige, at ”volden ikke er effektiv”, er langt mere afgørende end at tage stilling til, om man bør eller ikke bør fordømme dem, der hengiver sig til den.« Den slags tvetydigheder med hensyn til politisk vold, blandet med en skøjtende overfladisk gennemgang af verdens komplicerede problemer, skaber noget, der bør give anledning til en vis omgang panderynker.

Der skal indignation til for at ændre verden til det bedre. Men har man ikke respekt for problemers og konflikters komplekse sammenhænge, ender forsøget på at løse dem ofte som en kamp i blinde.