Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Pia Deleuran og Sisse Jarner (red.): Klienten i det omskiftelige samfund

Nye samfundsmæssige problemstillinger kræver justeringer af gamle løsningsmodeller. I den proces spiller jurister en væsentlig rolle.

Pia Deleuran

og Sisse Jarner (red.):

Klienten i det omskiftelige

samfund

En visuel antologi om

advokatens udfordring

136 sider, hft., ill., 250 kr.

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag


DEBATBOG Ideen er helt fin: 14 personer, de fleste jurister og økonomer, har fået udleveret hver et print af 12 billedkollager, hvis fællestema angives at være klienten-i-det-omskiftelige-samfund. Beskeden til bidragyderne lyder: Lad dig inspirere af billedmaterialet, og skriv på den baggrund en artikel om dine refleksioner.

Det er der kommet en læseværdig antologi ud af, som jeg genremæssigt vil placere som debatbog. Titlen ”Klienten i det omskiftelige samfund. En visuel antologi om advokatens udfordring” forstår jeg kun til dels, for artiklerne dækker over et langt bredere spektrum end de problemstillinger, der lander på advokatens bord. Men skal jeg være venlig i forhold til at knytte den røde tråd, må det være noget i retning af, at den teknologiske og sociale udvikling kræver ny lovgivning og ændret juridisk og etisk praksis, og i den proces er advokater nøglespillere. I positionen som professionelle rådgivere og generelle konfliktløsere består deres personlige udfordring i konstant at være fremme i skoene i forhold til, hvad der foregår inden for deres felt - og i samfundet i det hele taget. Ikke bare i teorien, men også i praksis via omgangen med deres klienter.

Retten til egen krop


Antologien falder i tre dele centreret omkring hver sit tema. Første del behandler den betydning, som den teknologiske udvikling har haft for kroppen set i en retlig kontekst, herunder hvilke rettigheder individet har over sin egen krop. Af interessante problemstillinger kan nævnes: Skal den omstændighed, at kvinder er udstyret med en livmoder give dem den positive rettighed ”moderskabsmyndighed”? Og skal det være tilladt at sælge sine organer under henvisning til ”retten til egen krop”?

Uhæderlighed


Andel del tematiserer køn og menneskerettigheder og sætter spørgsmålstegn ved, om ”lighed for loven” nu også holder. Fokus er på prostitution, trafficking og voldtægt, og her blev jeg noget pikeret under læsningen af Kenneth Reinickes ”De usynlige prostitutionskunder”. Den er nemlig et klokkeklart eksempel på, hvordan der sælges meninger forklædt som forskning. Det er således ikke spor svært at problematisere eller diskutere mænds seksualitet - det bliver gjort konstant. Måske uden den store effekt, men opmærksomhed skorter det ikke på.

Endvidere betragter jeg det som uhæderlighed, at forfatteren skriver: »Der er en eklatant mangel på vidensbaseret diskussion, når det gælder prostitution i Danmark« - uden at nævne Paul Lyngbyes ”Mænd der betaler kvinder - om brug af prostitution” (2000). Kunne forklaringen på ”forglemmelsen” monstro være, at Lyngbyes konklusioner ikke passer ind i den dominerende diskurs i prostitutions- og kønsforskningen og - meget diplomatisk udtrykt - blev tiet ihjel?

Den kritiske sans


Tredje del handler om ”rammer” og konfliktløsning. Noget vagt, men artiklerne fejler ikke noget. Især kunne jeg godt lide ”Livets svære balance”, der føjer nye facetter til fænomenet stress. Men at dr.jur. Hanne Petersen kan få sig selv til at skrive, at forestillingen om, at den muslimske kvinde er undertrykt og bundet af religion/tradition, er »stereotyp«, lover ikke godt for en af intentionerne med denne bog: nødvendigheden af, at den juridiske profession livslangt holder den kritiske sans og intellektuelle position ved lige.


Anmeldelse: Michael Hviid Jacobsen (red.): Skyggelandet

27-04-2012: Bander, bandekultur og bandebekæmpelse er kommet til at fylde mere i det danske landskab. • En ny antologi kaster lys over fænomenerne. Læs artikel

Anmeldelse: Dennis Nørmark (red.): Friheden flyver - en debatbog om mangfoldighed

22-05-2010: Debatbog: ”Friheden flyver” vil have ægte frihed uden forbehold. Lidt større ydmyghed og lidt mere humor savnes. Læs artikel

Anmeldelse: Født og forbliver lige og frie? Om diskrimination og etik

19-07-2007: En række danske mænd gør et godt forsøg på at nuancere begrebet diskrimination. Og de gør ikke noget stort nummer ud af, at de er filosoffer. Læs artikel

Anmeldelse: Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed

09-02-2012: Journalistisk testamente: Kan det i et samfund med svage eller ikke-eksisterende demokratiske institutioner lade sig gøre at bedrive kritisk journalistik uden at vælge side? Ikke i Anna Politkovskajas tilfælde. Læs artikel

Anmeldelse: Nick Cohen: You Can't Read This Book: Censorship in an Age of Freedom

28-01-2012: Ytringsfriheden hører til de omdiskuterede friheder i dag. Selv om man skulle tro, at denne basale frihed var nogenlunde sikret, er der masser af eksempler på ønsker om undertrykkelse af ytringsfriheden til fordel for andre hensyn. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...