Anmeldelse: Niels Egelund: Folkeskolens udfordringer

Uddannelse

Niels Egelund

FOLKESKOLENS UDFORDRINGER.

Hft. med flapper.

114 isder, 99,95 kr.

Aarhus Universitetsforlag.

Ambitionen er der bestemt ikke noget i vejen med: Tiden er moden til at erstatte kontrolmani inden for uddannelsessektoren med viden om kvalitet i undervisningen. Yep, hvem kan ikke skrive under på den?

Fortsættelsen er måske dog at tage munden lige lovligt fuld: Med ”Folkeskolens udfordringer” ved hånden bliver alle rustet til at følge med i diskussioner om fremtidens folkeskole. Jeg vil i hvert fald gerne lige indsparke et forbehold: Alle kan godt følge med, men på den bane, der bliver kridtet op, er der alt for mange pædagogiske forskere og for få praktikere.

Fem problemfelter

Forfatteren til debatskriftet er professor Niels Egelund, senest direktør for det relativt nyoprettede Center for Strategisk Uddannelsesforskning, der har fået 40,5 mio. kr. til at sætte børnehaven og folkeskolen under lup.

Det gør han så også selv i denne bog, hvis erklærede mål er at fremlægge forskning, der skal give skoleledere, lærere og forældre mulighed for at tage stilling til følgende fem problemfelter:

1. Hvordan skal førskoletilbuddet i børnehaverne skrues sammen?

2. Hvordan kan drengene blive bragt op på niveau med pigerne?

3. Skoleklassernes størrelse.

4. Lærernes kompetencer.

5. Hvordan skal overgangen til ungdomsuddannelserne praktiseres?

Fem skud i skiven

Uddannelsessystemet er fra top til bund en ideologisk kampplads, hvor diskussionerne er præget af flere holdninger end facts.

Med baggrund i næsten 30 år inden for systemet mener jeg imidlertid, at Egelund rammer plet i forhold til bl.a. følgende:

1. De bedste skolesystemer er dem, hvis lærere er rekrutteret blandt den bedste tredjedel af en ungdomsuddannelse.

2. Elevernes sociale baggrund har selvstændig betydning for, hvilken uddannelse, de får.

3. Elevernes faglige niveau i grundskolen er den vigtigste forklaringsfaktor for elevernes sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

4. Den udbredte brug af temauger er spild af tid. Tidskrævende at planlægge og med lille eller intet fagligt udbytte.

5. Højkvalitetsbørnehaver har et personale med en specialiseret uddannelse.

Mindre tillid har jeg til gengæld til Egelunds tolkninger af f.eks. internationale rapporter, årsagerne til, at det går så mange drenge skidt i skolesystemet samt klassestørrelsens betydning for det faglige udbytte.

Reklame for center

Debatbogen vil jeg tillade mig at kalde et reklamefremstød for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, hvortil der selvfølgelig hele tiden skal skaffes bevillinger ved at opfinde nye forskningsprojekter. Sat på spidsen kunne jeg ganske gratis levere de fleste af forskningsresultaterne uden at have modtaget så meget som én forskningskrone fra statskassen.

Men læs selv og vurder, om jeg har noget at have min kålhøgenhed i!