Anmeldelse: Nick Cohen: You Can't Read This Book: Censorship in an Age of Freedom

Ytringsfrihed

Nick Cohen: You Can't Read This Book: Censorship in an Age of Freedom

224 sider, 12,99 pund

(150 kr. i Boghallen, København)

Fourth Estate

Den engelske kommentator Nick Cohen, der kommer fra venstrefløjen og stadig placerer sig omkring Labour, skriver i denne bog engageret og oprørt om truslerne mod ytringsfriheden.

Det begyndte med fatwaen mod Salman Rushdie med bogen ”De sataniske vers” i 1988, og Cohen gennemgår sagen. I dag er det rystende at læse, hvad forfattere og politikere kunne sige dengang mod Rushdie. Ja, selv en politiker som Margarat Thatcher udmærker sig ikke. Omkvædet var, at religiøse følelser ikke måtte krænkes, og reaktionerne med mordtrusler blev derfor betragtet som forståelige og ret harmløse.

Dernæst fulgte lignende sager, den indiske kunstner Maqbool Husain, debatten om Ayaan Hirsi Ali og mordet på Theo van Gogh og de danske Muhammed-tegnigner gennemgås, og Nick Cohens sympati er klart på frihedens side med hensyn til at måtte debattere også religion, eventuelt med sårede følelser til følge.

De harmløse tegninger

Cohen bruger to-tre sider på at beskrive de danske Muhammed-tegninger, som Jyllands-Posten trykte i 2005, og hvor harmløse de egentlig er. Her kunne en illustration selvfølgelig have gjort det langt lettere for læseren.

Nick Cohen diskuterer også den engelske injurielovgivning med sine vidtgående muligheder for at bremse uønsket omtale gennem voldsomme sagsanlæg. Cohen refererer mange eksempler på, hvordan denne praksis mest er til støtte for diktatorer og økonomiske magtinteresser. Så selv om der ikke er et censurforbud, kan offentliggørelse af ubehagelige informationer alligevel ende i økonomisk ruin for et blad eller et internetmagasin.

En reel accept af terror

Nick Cohen kritiserer hårdt arven fra venstrefløjen, som tilskrives årsagen til ytringsfrihedens trange kår. Sympati med ofrene for den hvide mands undertrykkelse er endt i en flegmatisk accept af kvinde-, religiøs og akademisk undertrykkelse og i en reel accept af islamistisk terror. Tekster læses som af politispioner for at afsløre eller forebygge islamofobiske tendenser.

Bogen har mange retninger og mange dagsordener, og ikke alle Cohens eksempler er lige kontroversielle eller åbenlyse sager om ytringsfrihed. Desuden lider han af en for ukritisk antipati over for alle stater og økonomiske interesser.

Han brænder stærkest for sagen i retten til at krænke også religiøse følelser, men her er meget kendt i forvejen fra den danske debat. Men ellers er bogen et intellektuelt engageret forsvar for den måske vigtigste frihed af alle, nemlig åndsfriheden.