Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Morten Albæk og Stig Matthiesen -.. | bog.guide.dk

Lyt ikke til Blachman – du er ganske gennemsnitlig

Ifølge filosof og erhvervskomet Morten Albæk er de fleste af os ganske middelmådige. Men det er i orden. Problemet for os – og hele nationen – opstår først, når vi tror noget andet.


Samfund og ledelse
Morten Albæk og Stig Matthiesen
Det gennemsnitlige menneske - om at lede sig selv og andre i en global verden
175 sider, 300 kr.
Gyldendal
Udkommer i dag
 

B97191447Z.1_20130603194144_000+GGI4JQ79.2-0.jpg

Group Senior Vice President i Vestas Morten Albæk har det ikke fra fremmede. Intelligensen, det velsmurte tungebånd, ambitionen og ikke mindst hårdheden, når det gælder. Hans far var en lige så imponerende skikkelse, hvad angår forstand og karrieremæssig vedholdenhed. Men én ting nægter Albæk at arve fra den gamle: Den kolde og distancerede indstilling til afkommet. Sønnen erindrer således denne sætning fra Albæk senior: ”Jeg interesserer mig for, at I er høflige, flittige og nysgerrige, men min reelle interesse i at tale med jer kommer, når I er i stand til at føre en samtale, som også er mig reelt berigende og ikke kun sjov eller hyggelig”.

Dette bringer den unge Morten ud i et kompliceret og distanceret forhold til faderen, som selvsagt forekommer ham afvisende og kold. Aldrig roser han, altid er han kritisk. Som da Albæk stolt fortæller patriarken om sin forfremmelse i Danske Bank og får en lettere uimponeret respons.

Sønnen reagerer herefter med at anklage faderen for at have holdt ham nede, hvortil faderen replicerer: ”Holdt dig nede? Jeg har aldrig holdt dig nede. Jeg har været strengen i dit livs bue, hvori du er pilen, og jo længere jeg trækker strengen tilbage, desto længere kan du flyve, når jeg slipper”.

Demokratiseret genialitet

Episoden er vigtig, fordi den både bliver et vendepunkt for Morten Albæk og rummer kernen i hans ledelsesfilosofi og derfor også i denne selvbiografiske bog om ledelse, selvudvikling og samfund. Man skal stille krav til sig selv og til hinanden, fremfor i misforstået kærlighed at rose andre til skyerne for middelmådige bedrifter og gennemsnitlige evner. Man skal forlange hudløs ærlighed af alle, finde potentialet i sig selv og andre og ikke opfinde og ”opdyrke” et talent, der aldrig var der til at begynde med. Hverken i forholdet til sine børn, sine ansatte eller nogen som helst andre.

Kalder på misundelse

Desværre har sådan en indstilling hårde kår, når programmer som X Factor og tv-guruer som Thomas Blachman demokratiserer genialitet ved at bilde befolkningen ind, at næsten alle har det. Det har de ikke.

De fleste af os er gennemsnitlige, men anspores til at overvurdere os selv. Ja, i grunden har denne sygdom lammet hele nationen og gjort, at vi har sovet i timen, tabt til kineserne og belønnet de forkerte.

Morten Albæk har været tavs i et par år, optaget af sit arbejde og sjældent på skærmen eller i spalterne. Men han har samlet sammen og leverer med ”Det gennemsnitlige menneske” et virkelig interessant forsøg på at sammentænke sin ledelsesfilosofi med sit eget liv og nationens beklagelige standen i våde. Det hele smukt (selv)iscenesat sammen med journalisten Stig Matthiesen og velegnet til at skabe misundelse hos alle dem, der alligevel aldrig når toppen og derfor også skal stoppe med at drømme herom. Det er flabet og fantastisk!

Danske topledere er mest kendte for at udsende banale ledelsespublikationer, hvor de ikke tør gøre sig uvenner med nogen som helst. Måske fordi der er for få fagfilosoffer blandt direktører? Morten Albæk er også på den måde en prisværdig undtagelse i sit eget felt af konfliktundvigende magelighed.

Anmeldelse: Peter Bastian: Mesterlære en livsfortælling

26-05-2011: Livsnyderen og livstyderen Peter Bastians nye bog handler om at kunne og at turde. Og det helst på samme tid. Læs artikel

Anmeldelse: Alain de Botton: Statusangst

20-03-2007: Den velskrivende og kloge engelske filosof Alain de Botton overvejer, hvorfor vi går så meget op i, hvad andre synes om os. Læs artikel

Anmeldelse af Malcolm Gladwell - David og Goliat. Kunsten at kæmpe mod giganter

23-05-2014: Malcolm Gladwells fortællinger om underhundens overraskende styrker, og hvordan modgang kan skabe imponerende fremskridt, er videnskabsformidling, når det er allerbedst. Læs artikel

Anmeldelse af Kai Sørlander - Fornuftens Skæbne. Tanker om menneskets vilkår

11-04-2014: Kai Sørlander har skrevet endnu en tankevækkende bog om det rationelle Europa. Læs artikel

Anmeldelse af Ahmed Akkari - Min afsked med islamismen

08-04-2014: Anmeldelse: Ahmed Akkari leverer en dybfølt undskyldning for sit tidligere virke og tager et markant opgør med danske og internationale islamister i en kompromisløs bog. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...