Religion Marcus Rubin: BIBELEN PÅ BLOGGEN

Religion Marcus Rubin:

BIBELEN PÅ BLOGGEN

295 sider, 199 kr.

Rosinante Er udkommet

Idéen er oplagt: At lave en weblog om Bibelen, når man alligevel befinder sig i Jerusalem. Det overraskende, for ikke at sige imponerende, er, at den stammer fra Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der ellers er kulturradikal om en hals.

I 2006 foreslår han journalisten Marcus Rubin at arbejde sig systematisk gennem både Det gamle og Det nye Testamente i bloggens åbne form, mens han er i Israel. Han er straks med på forslaget, det samme er læserne, og resultatet er blevet en herlig og uhøjtidelig samtale med de gamle tekster.

Selvfølgelig har Marcus Rubin orienteret sig lidt i baggrundshistorien på forhånd, men det spænder på ingen måde ben for hans umiddelbare oplevelse, og han strider sig gennem alt uden så meget som at springe en eneste, enerverende slægtstavle over.

Åbenhed for budskabet
Han er skiftevis begejstret, målløs, undrende, nysgerrig, forbavset, forarget, overvældet, fuld af respekt, irriteret og vred, men aldrig uberørt, og de enkelte skrifter diskuteres med en misundelsesværdig energi.

»Jeg blev ikke mere troende af at læse Bibelen, men måske agnostisk på et lidt højere plan,« skriver Marcus Rubin i indledningen og demonstrerer på trods af sin grundlæggende skepsis en beundringsværdig åbenhed over for det religiøse budskab.

Det er mere, end man kan sige om de fleste, troende som ikke troende, og betyder faktisk, at han ofte ubevidst læser skrifterne mere efter deres ånd end efter deres bogstav.

Det bliver navnlig tydeligt, da han når til Det nye Testamente og uden videre accepterer påstanden om, at Jesus er Guds søn. Som han siger: »Mange danskeres bløde mellemvare med at mene, at Jesus måske nok ikke var Guds søn, men dog havde et smukt budskab, er ganske enkelt noget vås.«

Mangler teologisk indsigt
Der er selv sagt forhold, som Marcus Rubin ikke forstår både i Det gamle og Det nye Testamente, fordi teksterne trods alt kræver en vis tekstkritisk, traditionshistorisk og teologisk indsigt.

Når han f.eks. om salme 119 fra Salmernes Bog siger, at Guds ord her næsten skygger for Jahve selv, er det, fordi han ikke ved, at ordet er Jahves forlængede arm. Det burde han i øvrigt have opdaget i Skabelsesberetningen.

Eller når han opgiver at begribe forholdet mellem Gud, Søn og Helligånd, fordi han med sin fornuft ikke kan rumme dynamikken i det monoteistiske gudebillede, for slet ikke at tale om hans manglende forståelse af, at menneskelige gerninger ikke betyder noget for Guds kærlighed. Men lad nu det ligge.

”Bibelen på bloggen” er fræk og fornøjelig. Så til alle kulturkristne: Gå hjem og læg jer! Bibelentusiasten har talt.

Så til alle kulturkristne: Gå hjem og læg jer! Bibelentusiasten har talt.”