Anmeldelse: Joseph Ratzinger og Marcello Pera: Uden rødder

RELIGIONSDEBAT

Joseph Ratzinger og Marcello Pera:

Uden rødder

En dialog om Vesten, relativisme, kristendom og islam

128 sider, 149 kr.

Forlaget Broe

Er udkommet

Europa er sygt, fordi det præges af et besynderligt selvhad, som viser sig i pacifisme, relativisme, multikulturalisme og opgivelse af egne værdier.

Det er begge bogens forfattere enige om, som her hver leverer to bidrag i en dialog. Marcello Pera er professor i filosofi og fremtrædende politiker valgt for Berlusconis parti, Forza Italia. Joseph Ratzinger er pave, Benedikt XVI, og selv en stor teolog.

Kritik af relativismen
Marcello Pera kritiserer især relativismen i den europæiske kultur, som bl.a. udarter i at enhver sandhedsoverbevisning betragtes som fundamentalisme og farlig. For Pera har den relativistiske kultur svækket kristendommen og påbegyndt selvovergivelsen.

Når Europa vil integrere indvandrere, forestiller man sig et tomt rum uden religiøse symboler, men ingen kan ifølge Pera integreres i et tomt rum, men kun i en kultur med værdier.

Pera fremhæver USA, som under Bush gik i krig for at fremhæve universelle værdier om frihed og demokrati for alle. Og Europas svar bestod kun i at gøre sin egen kraftesløshed til princip: en englesyg pacifisme. Og så skabes alfaderlige velfærdsstater der underminerer ansvar og selvfølelse.

Europa udhules
Ratzinger sætter året 1453 til det moderne Europas fødsel, da Konstantinopel faldt, og de østromerske intellektuelle flygtede til Vesten med en hel kultur i bagagen. Men Ratzinger ser med skepsis på det sekulære Europa skabt af Den Franske Revolution, fordi Europa udhules indefra, og dets indre organer begynder at svigte. Han trækker en analogi med Romerrigets forfald, hvor den ydre kulisse holdt i lang tid trods en indre opløsning. Midlet herimod er for paven religion og en religiøs besindelse.

En civilreligion
Pera tror på en ikke-konfessionel kristen religion, der som en slags fælles folkelig civilreligion i Europa kan holde fast i båndene fra individ, familie og civilsamfund, men uden om politikere og regeringer, som har mistet troværdighed. For uden en civilreligion kan et samfund ikke bestå, og Pera er knap så optimistisk som paven med at tro på en kristen vækkelse.

Paven ser protestantismen som en del af problemet, fordi protestanter har tilpasset sig den kulturelle relativisme og dermed været med til at dræne Europa for livskraft. Paven tror som god katolik på aktive mindretal og store personligheder til at demonstrere en kristen livsanskuelse.

Bogen er en højaktuel dialog om Europas skæbne, som varmt kan anbefales.