Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Lubna Ahmad Al-Hussein: 40 piskeslag

Sudaneseren Lubna Ahmad Al-Hussein blev sigtet og dømt for at have gået med bukser. Nu har hun skrevet sin historie.

Lubna Ahmad Al-Hussein: 40 PISKESLAG

I samarbejde med Djénane Kareh Tager

- oversat fra fransk af Christian Axel efter ”40 coups de fouet pour un pantalon”, 2009.

Hæftet med flapper

192 sider, 229 kr.

Gads Forlag

UDKOMMER I DAG

I denne verden kan kvinder risikere at blive anholdt, anklaget og dømt for at gå med bukser. Ja, man tror, at det er løgn, men virkeligheden overtrumfer selv den mest fantasifulde fiktion.

I det shariastyrede Sudan bliver tusindvis af kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad det er, de har forbrudt sig imod.

Absurditeten er forankret i paragraf 152 i straffeloven af 1991: »Enhver, der på et offentligt sted begår en handling, som er uanstændig eller strider mod den offentlige moral, eller bærer en uanstændig påklædning, som strider mod den offentlige moral eller sårer offentlighedens følelser, vil blive idømt en straf på ikke over 40 piskeslag eller en bøde eller begge dele.«

Men hvad er uanstændig påklædning? En hijab, der lader halsen være synlig? En nederdel, der viser det øverste af anklerne? Paragraf 152 er formuleret på en måde, så ingen kvinde, der går ud, kan være sikker på, at hun kommer hjem igen uden først at have været en tur på politistationen. Med hvad deraf følger af skam, skyld og plettet straffeattest.

Ramt af censur

Ovenstående ord og spørgsmål kommer fra Lubna Ahmad Al-Hussein (født 1973). Hun var en kendt skribent og journalist, indtil censur fik hende til at opgive jobbet. I dag er hun verdensberømt for sin kamp for kvinders ret til at gå med bukser. Hun har nemlig selv været igennem kødhakkemaskinen.

En sommeraften i 2009 bliver hun sammen med 14 andre kvinder arresteret i hovedstaden Khartoum. Deres forbrydelse: De er iført bukser. Kvinderne får ”tilbuddet”, at hvis de erklærer sig skyldige og sværger, at de ikke vil begå den samme lovovertrædelse igen, kan straffen blive nedsat til 10 piskeslag. Ellers falder pisken - 40 gange.

Det bliver for meget for Lubna, der godt nok er opvokset - og omskåret - i en traditionel familie, men som i kraft af sin begavelse og uddannelse har en veludviklet selvfølelse. Til trods for at hun er ansat inden for FN-systemet og dermed ville kunne påberåbe sig immunitet, vælger hun i stedet at sige sin stilling op, så retssagen kan gå sin gang.

En principsag

Bukserne er blevet til en principsag om kvinders rettigheder.

Hun ender med ikke at blive idømt pisk - sikkert fordi det dygtigt er lykkedes hende at skabe så meget medieopmærksomhed - men får et bødeforløb. Den vil blive omsat til en måneds fængsel, hvis hun nægter at betale. Det gør hun, for ikke tale om at hun vil bøje nakken.

Om sin historie har hun nu skrevet en spændende og medrivende bog, der ud over at være en personlig levnedsskildring er en gyser-indføring i et sharia-baseret samfund.

Eneste kritikpunkt: Den sædvanlige skønsang om, at islam er blevet forvansket.

Anmeldelse: Lars Hedegaard: Muhammeds Piger

05-05-2011: »De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden.« Men er det nok, at det er noget man har hørt? Lars Hedegaard forsøger at uddybe den udtalelse, som han i denne uge blev dømt for. Læs artikel

Anmeldelse: Ayaan Hirsi Ali: Nomaden

30-04-2010: Ayaan Hirsi Alis nye bog ”Nomaden” er et opråb. Den ligger i smuk forlængelse af den protest, som har gjort hende til en af verdens fremmeste kritikere af islam. Læs artikel

Anmeldelse: Lars Hedegaard og Mogens Camre: 1400 års krigen Islams strategi, EU og frihedens endeligt

12-10-2009: Fra den muslimske grønthandler og til taxachaufføren. Alle er de en del af en sammensværgelse mod Vestens frihed. Om de så ved det eller ej. Læs artikel

Anmeldelse: Bente Dalsbæk: Med eller uden skræl

10-06-2009: Vi må have en saglig debat om drengeomskæring uden gensidig dæmonisering, men vi må kende argumenterne og vide præcist, hvad der foregår. En ny debatbog gør et forsøg. Læs artikel

Anmeldelse: Joseph Ratzinger og Marcello Pera: Uden rødder

05-03-2009: Pave Benedict XVI i dialog med en italiensk filosof og politiker om europæisk kultur. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...