Anmeldelse: Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner

Essay

Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner - et svar til Stéphane Hessel af Lene Andersen

39 sider, 50 kr.

Det Andersenske Forlag

Er udkommet

»Forfatter, forlægger, foredragsholder, civiløkonom (HA), frafalden stud.theol., selvudnævnt filosof, pensioneret revyforfatter, medlem af Værdikommissionen og nysgerrig.« Det er den - må man formode - udtømmende karakteristik af forfatteren, som læseren præsenteres for på omslaget af bogen ”Det åbne samfund og dets venner”. Ved læsningen træder det frem, hvilken af disse mange attributter der for alvor er bragt i spil ved frembringelse af denne lille bog: selvudnævnt filosof.

Skriftet er egentligt ikke en bog, men et brev til Stéphane Hessel fra forfatteren Lene Andersen, hvilket undertitlen også afslører. De 39 små sider udgør et svar på Hessels franske bestselleressay ”Indignez-Vous!”, som på dansk kom til at hedde ”Gør oprør!” på trods af, at der er et stykke fra indignation og modstand til decideret oprør, som Andersen også påpeger.

For fuld udblæsning

Hessel mener, at de unge i Vesten bør gøre oprør mod det bestående, og det er denne kongstanke, Lene Andersen evaluerer og kritiserer i sit modsvar.

Hendes brev begynder in media res. Bang! Så er vi i gang, og det er for fuld udblæsning fra første til sidste side. Læseren skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med, for man bliver ikke taget ved hånden. Faktisk får man den oplevelse, at bogen er tænkt, skrevet og udgivet i en vis fart. Det har imidlertid den force, at bogen er højaktuel i forhold til massakren i Norge, optøjerne i Storbritannien, det såkaldte arabiske forår og hertil de politiske og økonomiske beslutninger, som Danmark står over for at skulle træffe netop nu.

Tanker, ideer og formidling er højtflyvende i Andersens bog, men hovedbudskabet er klart: Indignation og modstand mod det bestående er fattigt, hvis ikke man formår at definere det, der skal sættes i stedet.

Indignation er en følelse, fremfører Andersen - en følelse, der må suppleres af omtanke, taknemmelighed for de gode rammer om samfundet, som vi faktisk har i vesten, og tvivl som modgift til fanatisme. Hun holder Hessels tanker om det enestående oprør og opgør op over for tanker om en løbende, konstant samfundsudvikling - og det gør hun godt og interessant.

Krævende læsning

Det er en krævende bog. En bog, der kræver af sin læser, at denne engagerer sig i Hessels essay og engagerer sig dybt i modsvaret. Den henvender sig til den samfundskritiske skare, der læste ”Indignez-Vous!” med samme iver, som Harry Potter-fans læser Harry Potter.

Andersen møder måske nok Hessels tanker oppe under skyerne, men læseren bliver aldrig rigtigt inviteret med på himmelflugten. Ideer og tanker flyver så højt, at deres betydning ikke alle steder formår i ord at ramme de sider, hvor læseren skal møde dem.

Som almindeligt interesseret læser savner man derfor - trods den direkte reference til et specifikt essay - en introduktion, et sæt præmisser og en mere konkret inddragelse af det essay, der reflekteres over, før bogen kan kaldes velformidlet og fængende i sig selv.

Flere kapitler må læses til ende, før man forstår, hvorfor man har fået serveret information om Stenalderen, Sartre, Camus og alt det andet interessante, som Andersen introducerer læseren for.

Bogen er imidlertid tankevækkende og derfor et par gennemlæsninger værd for de særligt interesserede.