Anmeldelse: Lars Olsen: Uddannelse for de mange

Fagbog

Lars Olsen:

UDDANNELSE FOR DE MANGE - OPSKRIFT PÅ EN KULTURREVOLUTION

180 sider. 149 kr.

Gyldendal

Hvor meget langhalm kan man tærske på akademiseringen af det danske uddannelsessystem?

Jeg må tilstå, det var min første tanke, da jeg fik Lars Olsens nye bog ”Uddannelse for de mange - Opskrift på en kulturrevolution” i hånden. Det er ikke den første bog af Olsen, der har fundet plads i min bogreol, og titlen lugter af typisk ”olsensk kritik” af det elitæres indtog i alle dele af uddannelsessystemet. Men jeg må sande, at det er lykkedes Olsen endnu engang at skrive en nødvendig bog om, hvordan vores uddannelsessystem - særligt i politiske skåltaler - sigter efter at inkludere de mange, men mislykkes med projektet i praksis.

Bogen undersøger, om vi, blot fordi 96 pct. af en årgang optages på en ungdomsuddannelse, er kommet uligheden til livs. Der sættes solide spørgsmålstegn ved, om praktiske færdigheder er unødvendige i et moderne videnssamfund og ved uddannelsessystemets stigende fokus på akademisering, projektarbejde og elevernes ansvar for egen læring. Bogen rummer eksempler fra hverdagens små hændelser i klasseværelset til store begreber som new public management og globalisering.

Olsens sigte er at afdække ulighed mellem samfundets klasser, og det gør han overbevisende. Statistik, interviews, observationer, forskning, synspunkter fra den offentlige debat og forfatterens besøg på forskellige skoler danner grundlag for en overbevisende analyse. Og selv om det er tydeligt, at Lars Olsen er en ildsjæl, bliver han ikke dogmatisk. Han nøjes ikke med at pege fingre, men opstiller mulige løsninger, der er lige så konkrete, som han kræver af folkeskolen, at den bliver.

Vedkommende bog

Nogle forfattere skriver bøger, fordi de vil af med noget. Det gør Olsen ikke. Han har skrevet en bog, fordi han vil oplyse sin læser om noget vigtigt, der vedrører os alle, og det gør bogen vedkommende og velformidlet. Samtidig undgår han at få opstillet en rigid kontrast mellem det akademiske og det praktiske. Han kommer med andre ord godt af sted med sin kritik uden at håne det akademiske slet og ret, fordi han forholder sig sagligt til de problemstillinger, han bringer på banen.

Det eneste, jeg godt kunne have undværet i Lars Olsens nye bog er efterordet. For godt nok bekender det kulør ved at bære overskriften ”Politisk efterord”, så læseren er advaret, førend en socialdemokrat og en SF'er giver sig i kast med deres visioner. Men det forekommer mig irrelevant og unødigt politiserende og bringer ikke videre lys over problemstillingerne i bogen.

Trods den detalje, er det en af de bøger, der bør læses, for den handler i bund og grund om hele Danmarks fremtid og bogen er derfor til os alle.