Lars Fr. H. Svendsen: FRYKT

Lars Fr. H. Svendsen:

FRYKT

190 sider, 199 norske kr.

Universitetsforlaget Oslo

www.universitetsforlaget.no

Er udkommet

Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har tidligere leveret fine og letlæste analyser af både kedsomhed og ondskab i samfundet, som både er velskrevne og uhyre tankevækkende.

Denne gang er det vores overdrevne frygt, der er på programmet, og analysen serveres gudskelov uden så meget af den sædvanlige idéhistoriske nekrofili, man så ofte oplever fra denne faggruppe (Heidegger mente? Nietzsche sagde? Platon skrev? ergo er det sandt). Svendsen er nemlig en herlig empiriker, der begrunder sine synspunkter i fakta og blot låner begreber fra de store mænd, han står på skuldrene af. Og det kommer der virkelig vedkommende filosofi ud af.

Svendsens budskab er, at vi er blevet for bange. »Vi tror at jorden, luften og vannet bliver stadig mer forurenet, at kriminaliteten stadig øker, at maten vår bliver stadig mer full av farlige tilsetningsstoffer og sprøytemidler etc. Vi forestiller oss at vi bliver stadig mer utsatt for alskens farer, at farene både bliver flere og farligere.«

Spild af penge
Frygten tiltager år efter år, og det er rent ud sagt temmelig tåbeligt. For verden har aldrig været mere sikker, end den er det i dag. Alligevel bombarderes vi med »fortellinger om livsfarlige virus, terrorister, pedofile barneskolelærere, voldelige tenåringer, økokatastrofer og smittefarlig mat.«

Derfor render vi rædselsslagne rundt og fører ”præventive krige” og smider millioner af kroner ud på rådgivning og sikkerhed, skønt risikoen på langt de fleste områder forbliver minimal. Det er et rystende spild af penge.

I dag anslår man, at beskyttelsen mod den frygtede SARS-virus globalt har kostet i alt 200 milliarder kroner, mens selve sygdommen indtil videre har krævet beskedne 774 menneskeliv. Et tal, der er ude af proportioner med det antal mennesker, der kunne være blevet reddet med en lige så dyr indsats på et andet område.

Stopklods for udvikling
Også terror er et godt eksempel på ufordelagtig panik. Terror dræber på årsbasis 3-400 mennesker i den vestlige verden, men den både koster og fylder unægtelig en del mere i vores angstplagede bevidsthed.

Det er temmelig vanvittigt, mener Svendsen, og et udtryk for en frygtkultur, der er gået amok godt hjulpet på vej af kyniske medier, der tjener kassen på at skræmme og advare, og lige så kyniske politikere, der bruger frygten som lynafleder for deres egen uduelighed.

Værst er det dog, at den evindelige nervøsitet virker som en stopklods på udviklingen. Når alle altid frygter det værste ved eksempelvis ny teknologi og ny viden, så udvikler vi en kultur med automatforbehold, hvor ingen tør gå nye veje af frygt for alt det, som kan gå galt.

»I en offer- og fryktkultur bliver fremskrittstanken en umulighet. Det meste man kan få seg til å tro, er at man kanskje kan forhindre at alt utvikler seg til noe enda verre.«

Intet at frygte
Svendsen lægger sig godt nok i slipstrømmen af en lang række andre lignende analyser (eksempelvis Ulrich Becks tese om risikosamfundet), men forfatterens gentagne opsang til en ”humanistisk optimisme” giver alligevel fremstillingen et tilstrækkeligt personligt anslag, der hæver det over kopien.

Vi skal kort sagt som udgangspunkt tro, at der intet er at frygte, for som regel er det også den sandhed, der er mest statistisk belæg for. Som vi lever nu, er frygten imidlertid blevet en dårlig vane, der savner et virkelighedstjek. Håbet løfter os op, mens frygten tvinger os ned.

Der er således meget sund fornuft at hente i denne lille bog, der stadig kun findes på bokmål, som de fleste dog læser lige så hurtigt som dansk. Men af samme grund kunne man jo også passende se at få den oversat i en fart.