Anmeldelse: Kristina Nya Glaffey: Padder og krybdyr

Prosa

Kristina Nya Glaffey: Padder og krybdyr

125 sider, 179 Kr.

Gyldendal

Kristina Nya Glaffey skriver vanvittig godt. Hun er også vanvittigt provokerende, og den lesbiske hammer rammer alt og alle. Ikke mindst de miljøer og seksuelle orienteringer, som man skulle tro var med i venskabskredsen, mærker den spiddende bitch. Der er ingen hellige køer i denne svada, som i udgangspunktet er overvejelser over donorgraviditet og over, hvad der ellers følger med af bekymringer, når et lesbisk par vil mangfoldiggøre sig. Der er ingen grænser for, hvor mange spørgsmål den skrivende stiller sig, og det raffinerede er, at den kaotiske bevidsthed rækker ud over den lesbiske niche. Selv om ”Padder og krybdyr” i den grad er set med en bestemt optik, er den samtidig elegant generaliserende og inkluderende. Primært fordi den er så herligt aggressiv og (selv)ironisk.

Alle får et møgfald

Reelt handler bogen ikke om noget som helst. Den er en serie frit flyvende idiosynkratiske udfald mod en tvangsheteroseksuel omverden og alskens homokulturer. Underdanmark møges til, men det bliver de kulturradikale på Østerbro sammen med gammellebberne med rygsæk også. De får følgeskab af alle mænd - man kan ikke påstå, at Glaffey lider af penismisundelse - og nu, vi er i gang, får kommunal fejring af seksuelt frisind også en kæberasler:

»Det er meget muligt, at der sidder nogle homoseksuelle tarmrensere ovre i Udkantsdanmark, som trænger til at få deres rettigheder varetaget af et hold rynkerosiner fra det københavnske kulturliv, men vi andre klarer os aldeles udmærket foruden, tak.«

Vi deler os efter livsstil

Det er rasende veloplagt skrevet, og den afdøde franske sociolog Pierre Bourdieu roterer lige nu i sin grav af glæde over at finde en så finmasket og brutal beskrivelse af sociale differentieringer, der manifesterer sig i subtile smagsforskelle, som gør en forskel. Glaffey har totalt check på, hvordan folk i dag ikke deler sig efter anskuelse eller ideologi, derimod efter livsstilsmønstre og smag.

Så vidt jeg forstår, har reklamebranchen det ikke for godt i øjeblikket - hvis jeg ejede et reklamebureau, ville jeg købe Kristiana Nya Glaffey og smøre hende til at skrive om hvad som helst. Hun har alle forudsætningerne for at forføre folk: Hun ved en masse om, hvordan distinktionsmekanismer ser ud i virkelighedens verden, og så skriver hun rablende - sjovt. Overgearet, opfindsomt og uberegneligt:

»Nu var det bare om at pløje sig igennem Grønspættebogen for folk i rodebunken af seksuelle minoriteter med skrigeballoner som fællesnævner og suge til sig fra videnbanken, så man var rustet til at tage kampen op mod det omgivende samfund, når lille Quasimodo fra queermiljøet kom til verden.«

Det går strygende lige nu for den yngre danske litteratur: Harald Voetmann, Olga Ravn og nu Kristina Nya Glaffey har udgivet overmåde velskrevne og underholdende bøger i årets første to uger. Jamen herligt.