Mill - den liberale feminist

John Stuart Mill:

UNDERTRYKKELSEN AF KVINDER

Oversat af Karen Dinesen

Forord af Peter Thielst

142 sider, 200 kr.

Det lille forlag

Er udkommet

På bagsiden til Det Lille Forlags genudgivelse af John Stuart Mills ”Undertrykkelsen af kvinder”, bliver læseren mindet om, at ligestillingen mellem mænd og kvinder endnu ikke er fuldt gennemført. Derfor foreslår forlæggeren, at vi nu genlæser Mill som en påmindelse om, at der stadig er lang vej at gå, inden den totale lighed er opnået.

De fleste af os kender midlerne til at nå denne ligestilling: Kvoter, positiv særbehandling og andre former for tvangsmekanismer, der skal tage os det sidste stykke ad vejen. Men hvis man mener, at den slags indgreb er den rette vej at gå, finder man ingen støtte hos John Stuart Mill (1806-73), og så skal man holde sig langt væk fra ”Undertrykkelsen af kvinder”.

Geniale argumenter

For er der noget, den liberale Mill hader mere end noget andet, er det, når nogen tildeles privilegier på baggrund af tilfældigheder som køn, familie og stand.

Faktisk er det netop et af hans mange geniale argumenter imod undertrykkelsen af kvinder, at denne blåstemplede ulighed tildeler »alle voksne mænd, også de mest usle og grumme af slagsen« retten til at dominere og bestemme over en anden person, blot fordi de er mænd. Der er således stor sandsynlighed for, at talentfulde kvinder holdes nede af dybt ukvalificerede mænd, mener Mill.

”Undertrykkelsen af kvinder” fra 1869 ligger på den måde i naturlig forlængelse af de andre progressivt, borgerligt, liberale tanker, der i samme periode udfordrede kongemagten, slaveriet og den generelle ulighed i udgangspunktet (ikke i endemålet), der stadig manglede på især det juridiske område.

Det handlede om frihed og værdighed for den enkelte og om at forkaste historiske begrundelser for den stærkes ret. Vi skal ikke lade os styre af traditionen, men af fornuften, og fornuften peger hos Mill entydigt i retningen af at give kvinderne de samme rettigheder i ægteskabet, i demokratiet, i retssystemet og i uddannelsessystemet - som mændene. Fordi det var bedst for alle.

I den borgerlige have

Målet er lige muligheder for mænd og kvinder, så begge køn kan bevise deres værd, sammenholdt med en grundlæggende respekt for de forskelle, der eventuelt også kunne være imellem dem. Eller som Mill skriver det:

»Hvis kvinderne har en større naturlig tilbøjelighed til visse ting frem for andre, er der hverken brug for love eller samfundsmæssige indskærpelser (?) Uanset hvilke af kvindernes arbejdsområder, der er de mest ønskværdige, vil konkurrencens frie spil give dem de største bevæggrunde til at udføre netop disse.«

Dét er en overbevisning, der rimer ualmindeligt dårligt med kvoter og ledelsespositioner øremærkede til kvinder. Gør det ikke? John Stuart Mills prægtige tekst viser således, hvordan ideen om frigørelsen af kvinden naturligvis er groet i den borgerlige have. Hvor ellers?