Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Jens Winther: Den sorte skole

Hvor er forældrene henne i børneopdragelsen? Det spørgsmål har Jens Winther sat sig for at belyse i en lille debatbog.

Jens Winther:

DEN SORTE SKOLE

Hft. 152 s. 99 kr.

WERKs Grafiske Hus a/s Aarhus

Er udkommet

Jens Winther (f. 1968) er cand.mag. i samfundsfag og psykologi, og så interesserer han sig for børneopdragelse. Den interesse er tidligere blevet omsat i bogen ”Hjælp, vi har en teenager i huset”, og nu er han så på banen igen med ”Den sorte skole”.

Titlen skyldes, at han er talsmand for noget så gammeldags som ro-renlighed-og-regelmæssighed og gerne vil stå ved, at han går ind for disciplin. Såvel i børneopdragelse som i (egen) undervisning.

Disciplin i klasseværelset giver både tryghed og forudsigelighed, og derfor er han heller ikke på fornavn med sine elever. Når gamle elever skriver til ham på Facebook, hedder det stadig: »Hvad så, Hr. Winther?« Men at han optræder som og med autoritet er tydeligvis ikke kommet ham til skade.

Jeg har næsten ikke haft et øje tørt under læsningen, og de er samtidigt blevet gnedet konstant.

Lige mine ord

For er det da ikke mig, der har skrevet denne bog i bidder i talrige kronikker og brugt lige præcis de formuleringer og eksempler, som forfatteren disker op med? Såsom hvor er de voksne henne? Ro-renlighed-regelmæssighed. Børn skal ikke have tv på værelset. Børn har godt af at kede sig. Forældre skal ikke holde med deres børn mod skolen og læreren. Børn skal fra tidlig alder lære at hjælpe til - selv om det er nemmere og hurtigere at gøre det selv. Det er ikke børnenes skyld, når de opfører sig dårligt - det er forældrenes. Osv., osv. Side op og side ned har jeg nikket huldsaligt i takt.

Selvfølgelig ved jeg godt, at Jens Winther hverken har stjålet mine holdninger eller guldkorn. Det handler i stedet helt banalt om et skift i tidsånden.

Den antiautoritære og samfundsnedbrydende tidsånd fra 68-oprøret har langt om længe fået massivt modspil fra et stigende antal røster, der taler dannelsestabet midt imod.

Når Winther - til trods for at vi er to sjæle én tanke - alligevel ikke ryger helt til tops på stjernehimmelen, skyldes det to vigtige områder, hvor han går galt i byen:

Grunden, til at drenge klarer sig så dårligt i skolen, er ikke dominansen af de såkaldt feminine værdier omsorg, tryghed og samtale. Drenge klarer sig dårligere, fordi de ikke kan sidde stille på en stol. Tilegnelse af boglige færdigheder - forudsætningen for at begå sig i det senmoderne samfund - er pr. definition kædet sammen med stillesidden. Den øvelse er piger fra naturens hånd langt bedre disponeret for.

Forfatterens råd til skilsmisseforældre-adfærd er bedårende - og har (næsten) ingen gang på jord. Det er til gengæld også det eneste sted i bogen, hvor det bliver helt tydeligt, at han ikke selv har børn.

Så, godt gået Hr. Winther.

Anmeldelse: Jens Winther: Grænseløs kærlighed

25-10-2007: At være gift er svært. Når parterne kommer fra hver sin kulturbaggrund, endnu sværere. Læs artikel

Anmeldelse: Amy Chau: Kampråb fra en tigermor

29-05-2011: Tigermødre ser barndommen som en hård træningsperiode. Træningen og dens omkostninger har tigermoderen Amy Chua skrevet en bog om. Læs artikel

Anmeldelse: Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem

20-10-2008: Først nu foreligger en dansk oversættelse af Hannah Arendts bog om Eichmann fra 1963. Læs artikel

Anmeldelse: Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed

09-02-2012: Journalistisk testamente: Kan det i et samfund med svage eller ikke-eksisterende demokratiske institutioner lade sig gøre at bedrive kritisk journalistik uden at vælge side? Ikke i Anna Politkovskajas tilfælde. Læs artikel

Anmeldelse: Nick Cohen: You Can't Read This Book: Censorship in an Age of Freedom

28-01-2012: Ytringsfriheden hører til de omdiskuterede friheder i dag. Selv om man skulle tro, at denne basale frihed var nogenlunde sikret, er der masser af eksempler på ønsker om undertrykkelse af ytringsfriheden til fordel for andre hensyn. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...