Jens Høvsgaard: Solgt til sex

Jens Høvsgaard:

Solgt til sex

- Menneskehandlens ofre og bagmænd

220 sider, 149 kr.

People's Press

Udkommer i dag

Det står her sort på hvidt, og ingen misforståelse er mulig: Fattige mennesker købes og sælges til sexindustrien, og der er rigtigt mange af dem. Handel med kvinder og børn er den tredjestørste form for kriminalitet i verden efter narko og våben, og antallet af ofre stiger hver dag. Alene i EU-landene er tæt på en halv million mennesker hvert år tvunget til at arbejde som prostituerede. De er blevet lokket med falske løfter om et job, der kan skaffe dem ud af fattigdommen, eller kidnappet af kyniske bagmænd og alfonser, som banker eller voldtager og truer dem til tavshed.

Journalisten Jens Høvsgaard (f. 1959) har skrevet en vigtig bog om kvindehandel, der følger op på en række tidligere artikler og tv-udsendelser om ofre og ”bødler” alias menneskehandlerne m/k og korrupte embeds- og politifolk. Gennemgående figur er Rose, en 26-årig kvinde fra Nigeria, som igennem 10 år er blevet tvunget til at arbejde som prostitueret i Nigeria, Italien og Danmark. Hendes bagmænd har brændemærket hende som et stykke kvæg, og de daglige ydmygelser har knækket hende. Et tilfældigt møde ved et busstoppested med den danske mand Christian, som beslutter sig for at hjælpe hende, bliver første skridt i en lang kamp for at undslippe slavetilværelsen.

Det har været rædselsfuldt at læse bogen, og jeg skal endda bare læse - ikke lægge krop til. Jeg må give forfatteren ret. Det er ufatteligt, at vi (= i egen selvforståelse anstændige mennesker) stiltiende ser til, mens menneskehandlere og respektable forretningsmænd tjener milliarder på ulykkelige skæbner, og politikerne tilsyneladende hverken kan eller vil stille noget op.

Men hvad stiller vi op? Jeg kan ikke ganske følge Høvsgaard i hans sarkastiske nedgøring af justits- og integrationsministeren i kapitlet ”Kvinde er kvinde værst”, fordi de har betænkeligheder ved at give Rose asyl. Jeg forstår inderligt godt hans indignation, men han er betænkelig nær på revolverjournalistikken skåret over læsten: ”Vil du virkelig lade denne kvinde dø?” (underforstået: hvor er du ond og moralsk anløben, hvis du ikke tager hensyn til lige dette individ uden skelen til en større sammenhæng), for det er nu engang politikernes opgave at lave love, der ikke kan misbruges.

Men kors, hvor ville jeg gerne have skovlen under de fine folk på samfundets top (Tholstrup-familien, Sten Larsen, diverse erhvervsadvokater m.v.) og de skrupelløse bagmænd, som tjener kassen på elendigheden. Og hvor jeg deler hans håb om, at ”Solgt til Sex” kan få kunderne til at tænke sig om en ekstra gang, før de har sex med kvinder, der er handlet.

Øjen-prøven

Men hvordan kan man(d) så lige skelne mellem kvinder, der frivilligt er i erhvervet, og slaverne? »Se på hende øjne. Se hende i øjnene, og se den sandhed, øjnene fortæller.« De ord kommer fra 29-årige rumænske Nadia, som bliver lokket til Italien af en barndomsven med løfte om en plads som hushjælp. Ved ankomsten til Rom bliver hun i stedet gennembanket, hvorpå barndomsvennen voldtager hende for øjnene af sin kone og tre andre kvinder, der også er blevet smuglet over grænsen. Men hvad værre er: Til trods for, at Nadia altid fortæller mændene, at hun ikke gør det frivilligt, og beder dem om at redde hende, så er de ligeglade. »De tænkte kun på at få sex, også selvom jeg havde blå mærker på hele kroppen og ikke var blevet vasket i flere dage.«

Øjen-prøven kan altså ikke stå alene.

kultur@jp.dk