Henryk M. Broder: Hurra, vi kapitulerer!

Henryk M. Broder: HURRA, VI KAPITULERER!

Om lysten til at overgive sig

Oversat fra tysk af Jørn Uz Ruby 144 sider, 169 kr.

Jyllands-Postens forlag

UDKOMMER I DAG

Ugens tumult på Nørrebro i København, for slet ikke at tale om reaktionerne på den, ville ikke være kommet som nogen overraskelse for den tyske kommentator Henryk Broder (f. 1946).

Først drog søndag aften et halvt hundrede unge, ifølge medierne ”med indvandrerbaggrund” (læs: De så vistnok mellemøstlige, dvs. muslimske ud), hærgende gennem Jægersborggade.

Derefter kom hele debatten - hvor i øvrigt stort set ingen af gadens beboere turde udtale sig af frygt for repressalier - til at handle om opgør mellem indvandrerbander og rockere, hvor rockerne på en eller anden måde blev til hovedproblemet, uanset at politiet højlydt fra dag 1 erklærede, at den udlægning intet havde på sig.

Undskyld, vi trues
Den slags historier er der mange af i Broders hvæsende lille bog med den galgenhumoristiske titel (Henrik Gade Jensen anmeldte den tyske original i januar). Det er dog vel at mærke ikke primært islamisme som sådan, muslimsk kultur eller sociale problemer i Europas indvandrertunge områder, han går efter.

Det er snarere politikere, intellektuelle, medier og myndigheders til tider bizarre berøringsangst over for at identificere problemerne som knyttet til bestemte etniske og religiøse grupper. Lige såvel som de ofte ikke mindre bizarre forsøg på at undskylde og bortforklare selv de værste uhyrligheder, såkaldte æresdrab inklusive.

Med udsøgt sarkasme håner Broder, hvordan autoriteter i navnlig Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig, der burde vide meget bedre og formentlig også gør det, igen og igen har svigtet alle tænkelige demokratiske idealer og retsprincipper.

Bogens direkte anledning var Muhammed-krisen, og Broder har skrevet et nyt forord særligt til den danske udgave.

En lang klumme
Som dokumentationsspækket rædselskabinet er bogen helt uomgængelig og oven i købet meget vittig. Som analyse, endsige perspektivering af problemerne og handlingsanvisning ud af dem lader den derimod meget tilbage at ønske.

Én ting er, at det fyger indforstået med navne på beslutningstagere og opinionsdannere navnlig fra det tyske sprogområde. Oversætteren, Morgenavisen Jyllands-Postens Berlin-korrespondent Jørn Uz Ruby, har kæmpet for at få forklaret i hvert fald de tætteste passager, men det redder ikke bogen fra jævnligt at have karakter af en lang avisklumme (eller en sammenrimpet samling sådanne); et register havde bestemt også været en god ting.

Progressiv fremmedfrygt
Nok så ærgerligt er det, at Broder ikke går særlig meget i dybden med, hvorfor så mange højtuddannede, indflydelsesrige og i egen opfattelse progressive europæere bliver bløde i knæene og uldne i mælet over for islamismen, ofte endda, som senest i tilfældet med den amerikanske forfatter Sherry Jones' roman om profetens hustru, uden at islamister overhovedet selv har mælet et ord. Angsten sætter ind alene ud fra en - i sidste ende vel ikke så lidt fremmedfjendsk - forestilling om, at der nok er nogen, der vil blive krænkede.

Hans ansatser til en analyse af selve islamismens aktuelle fremmarch er paradoksalt nok væsentligt skarpere. Han tilskriver den navnlig en traditionel macho-kultur i opløsning og deraf følgende behov for broderskab, faste rammer og fornemmelsen af magt over andre.

Sarkozy og spuleren
Værst er dog, at Broder ofte virker så selvforelsket i sin egen undergangsteori og udstilling af andres usselhed, at han ikke forholder sig til eksempler på, at de berøringsangste ikke nødvendigvis har fået ret i det lange løb. At der tillige - det gælder i høj grad også herhjemme - foregår en rasende polemik mod den håndsky politiske korrekthed.

Mest iøjnefaldende er det, når han skriver om optøjerne i Paris' forstæder for et par år siden og kun nævner, at forargede mennesker krævede daværende indenrigsminister Nicolas Sarkozys afgang, fordi han (der selv har indvandrerbaggrund) havde kaldt ballademagerne for »rakkerpak« og foreslået at pacificere dem med højtryksspulere.

Men moralen i historien kunne vel lige så godt være, at Sarkozy blev siddende og som bekendt bagefter vandt et præsidentvalg.

Respekt for fjenden
Igennem bogen løber en opfordring til at kalde tingene ved deres rette navn og stå højlydt fast på de værdier, man tror på.

Man kan tilføje, at det vel også udtrykker mere respekt for modparten, selv når det er en decideret fjende, at tage ham eller hende seriøst og for pålydende, trusler og vold inklusive, end konstant blot at undskylde og bortforklare de fremmede som nogle primitive undertrykte stakler, hvis udsagn man ikke behøver tage alvorligt.

Derfor bliver det også alt for nemt, når Broder til slut genbruger Mogens Glistrups gamle telefonsvarer-vittighed, blot skal den nu sige, »Vi overgiver os« på arabisk. Så ender han nemlig med på sin egen tænderskærende måde at være lige så passiv og opgivende som de mennesker, han angriber, og det er der hverken principiel eller konkret grund til.

Morgenavisen Jyllands-Postens læsere vil få lejlighed til at møde Henryk M. Broder ved arrangementer i Århus og København henholdsvis den 25. og 26. september.