Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Hans-Jørgen Schanz: Modernitet og religion

Hans-Jørgen Schanz er talsmand for en samfundsorden, hvor religion er en privatsag.

Hans-Jørgen Schanz:

MODERNITET OG RELIGION

120 sider, 198 kr.

Århus Universitetsforlag

Hver anden debatbog i denne tid handler om religion. Selvom Gud er dømt død adskillige gange og tro gjort til en privatsag, er der stadig krudt i religionen til krig og konflikt. Professor i idehistorie ved Århus Universitet, Hans-Jørgen Schanz, hævder i denne lille bog, at moderniteten har ændret sig.

1700-tallets franske oplysning opfattede samfundet plastisk, det var ikke mere hæmmet af naturen og kunne derfor indrettes ideelt eller utopisk. Det var det moderne projekt, og arven videreførtes i marxismen og socialismen.

I de sidste årtier har det moderne projekt eller moderniteten ændret karakter ifølge Schanz. Det har lært at indse sin begrænsning, utopien kan ikke virkeliggøres og er blevet pragmatisk. Bl.a. ved at give plads til religion.

Denne vestlige selvbesindelse, som falder sammen med en ny interesse for kristendom, skyldes primært de dårlige erfaringer fra det 20. århundrede med totalitarisme (kommunisme og nazisme) udsprunget af selve modernitetsprojektet. Selvom mange, fejlagtigt ifølge Schanz, tilskriver det udfordringen fra islam.

Religion en privatsag
Schanz skriver akademisk og vanskeligt, men groft sagt har han, siden han var kendt som supermarxist i 1970'erne, nu skiftet den franske oplysning ud med den angelsaksiske, Rousseau ud med Locke og Karl Marx ud med Anders Fogh Rasmussen. Og det er ikke så ringe endda.

Den modernitet, som Schanz i dag gør sig til talsmand for, svarer til den liberale samfundsorden, hvor religionen har sin plads som en privatsag, og hvor samfundet ikke skal revolutioneres efter en utopisk plan. Dog forstår Schanz ikke, at modernisering eller markedsgørelse i sig selv fremmer frihed og modernitet.

Men denne modernitet udfordres i dag af islamismens frembrusen, der med alle midler ønsker at bekæmpe moderniteten. I dag er USA langt bedre rustet til at forstå og modvirke islamisme ifølge Schanz, fordi religionen udfylder en levende plads i det amerikanske samfund modsat de religionsforskrækkede europæere.

En fremragende liberal
Undervejs i bogen er der mange værdifulde betragtninger, f.eks. at menneskerettighederne skyldes reformert kristendom (altså hverken katolsk eller luthersk).

Derimod har Schanz ikke blik for, at kristendommen i kraft af treenigheden adskiller sig markant fra de andre monoteistiske religioner (islam og jødedom) og paradoksalt nok bekræfter det også Schanz' egen tese om, at islam i kraft af sin ekstreme monoteisme bringer sig i konflikt med det moderne samfund.

Mens kristendommen i kraft af læren om den treenige Gud ikke kan bruges til et teologisk forsvar for diktatur, hvor kejseren, føreren eller partiet er guddommelig.

Selvom Schanz' jargon stadig lyder lidt marxistisk, har han i substansen udviklet sig til fremragende liberal.

Anmeldelse: Mithu M. Sanyal: Vulva - det usynlige køn

04-03-2011: Undertrykkelsen vil ingen ende tage i en tysk bog om det kvindelige køn. Tendentiøse skyklapper gør, at den slet ikke fungerer. Læs artikel

Anmeldelse: Fredrik Barth: Afghanistan og Taleban

22-02-2010: Afghanistans problemer er altid kommet udefra: Fra Sovjetunionen, England, Pakistan eller fra saudiske Al Qaida. Nu er vi selv en ny ”fremmed magt” i landet, og derfor må vi lære af fortiden. Læs artikel

Anmeldelse: Lars Olsen: Eliternes triumf - Da de uddannede klasser tog magten

05-02-2010: Klassesamfund: Lars Olsens analyse af det moderne danske klassesamfund er forstemmende troværdig. Oven i købet kunne den med fordel have været endnu mere kynisk. Læs artikel

Anmeldelse: Helge Sander (red.): Fremtidens universiteter

21-04-2009: Videnskabsministeren får tørt på i en debatbog, som han selv har redigeret. Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Hobbes: Leviathan

01-12-2008: Thomas Hobbes skrev sin filosofi-klassiker i 1651 på baggrund af de blodige europæiske religionskrige. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...