Hans Lauge og Peter Sørensen: Fodboldliv - Indspark og udkast

Hans Lauge og Peter Sørensen:

FODBOLDLIV - INDSPARK OG UDKAST

204 sider, 249 kr.

Bogkompagniet

Er udkommet

AGF-træneren Peter Sørensen og den tidligere elitetræner og nuværende konsulent, Hans Lauge, har begået en bog med den passende titel ”Fodboldliv - indspark og udkast”. En langdistancesamtale bestående af mails, essays og dagbogsnotater.

”Fodboldliv” former sig som en dialog fra november 2009 til juli 2010. En sæson, hvor Sørensen er tæt på at rykke op i Superligaen med FC Fredericia, før han ender i sit nuværende job i AGF, mens Lauge ikke længere er en del af fodboldverdenen efter sin fyring i traditionsklubben Vejle Boldklub.

Netop Vejle udgør et gennemgående tema. I årene 2006-2008 krydsedes de tos spor i netop denne jyske by - Sørensen var assistenttræner, Lauge var sportschef. Dette skæringspunkt leverer brændstof til den kontante, men altid respektfulde meningsudveksling. Duoen ikke bare kender hinanden, de to har noget på hinanden. For hvem begik hvilke fejl og hvorfor?

I ”Fodboldliv” flettes debatter om tvivl, tro, tab, filosofi, kunst, kærlighed, eksistens og moral således ubesværet sammen med veloplagt fodbold-fagsnak. For kan man f.eks. være en god fodboldtræner og samtidig et godt menneske?

Ikke enighed, men klarhed

Lauge er den grundtvigianske højskolemand, der forsager sportens kynisme. Sørensen er den semi-ateistiske hardhitter, der spiser kaniner til frokost og undlader at moralisere. »Det har jeg slet ikke moral til,« som han skriver i en af mange fine aforismer.

Netop denne splittelse er et litterært scoop. Måske fordi der ikke er tale om påklistrede roller. Måske fordi de to skribenter begge argumenterer sagligt, men med kraftfuldt bid.

”Fodboldliv” er dygtigt redigeret med små appetitvækkende anslag og brud, der henviser til stadig nye nuanceringer af bogens eksistentielle tema - at være til i verden.

Den skriftlige samtale har ikke til hensigt at skabe enighed, men klarhed, skriver Lauge et sted. Dette lykkes i høj grad og kulminerer i en uhyre interessant mailtræfning godt midtvejs i bogen.

Her plæderer Lauge for et moralsk imperativ. Man må opføre sig ordentligt og anstændigt, også i sportens verden. Sørensen hævder omvendt, at topfodbolden er stedet, hvor det omgivende samfunds laster - ubarmhjertighed, vrede og kynisme - forvandles til dyder.

Dette er kort og godt den vigtigste principielle diskussion i moderne elitesport. En diskussion, hvis positioner genrejses, hver gang talen falder på prekære emner som doping, fairplay, milliongager og rollemodeller.

Udfald og indsigt

Bogen kan desuden læses som en heftig opsang til det danske fodboldmiljø. For Sørensen er landsholdsspillerne »åndsforladte« og »mere gråtonede end koksgrå lig«. Heller ikke hans trænerkolleger går ram forbi, og en navngiven kritisk fodboldredaktør transformerer sig ifølge Lauge »fra en skriverkarl til en luderkarl«.

Det ville imidlertid være en skam at lade de hårde udfald skygge for de afgørende indsigter, der er at hente i Sørensens og Lauges fortræffelige meningsudveksling, som må regnes for en af de vigtigste danske fodboldbøger i flere år.