Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Gretelise Holm - Kærligheden,.. | bog.guide.dk

En jubilar ser tilbage

Journalisten og forfatteren Gretelise Holms anden erindringsbog er endnu bedre end den første.

Erindringsdebatbog
Gretelise Holm
KÆRLIGHEDEN, KAMPEN OG KLODEN. En erindringsdebatbog

439 sider, 269,95 kr.

Forlaget Teli Media


B97828818Z.1_20140602190617_000+GPSD929V.1-0.jpg

Journalisten og forfatteren Gretelise Holms (født 1946) første erindringsbog, ”Jesus, pengene og livet” (2012), blotlagde en opvækst som nomadebarn i en fattig familie. Nu følger hun op med ”Kærligheden, kampen og kloden”: en moppedreng på 439 sider, som skildrer 50 års virke som samfundsdebattør gennem en sammenfletning af biografiske optegnelser og debatindlæg med afsæt i de mange artikler, hun har skrevet. De to yndlingsemner har været retssikkerhed og kvindehistorie/køn/ligestilling, og indsatsen indbragte hende Poul Henningsen-prisen i 1980.

Det kan godt være, at Gretelise har haft en hård barndom, men hold da op, hvor har hun taget revanche sidenhen. Som 26-årig møder hun manden i sit liv, den norske læge Knut, som hun har fået to døtre med og stadigvæk er sammen med her 40 år senere. Karrieren er det også gået strygende med. Først som journalist på Berlingske Tidende og Politiken, siden som lektor og prorektor på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og senest som succesfuld forfatter til børne- og ungdomsromaner samt krimier. Svigerbørn og børnebørn er det også blevet til.

Husk dit credo

Man er i aldrig kedeligt selskab med den slagfærdige, humoristiske – og heldigvis kun sjældent selvfede – Holm. De mandschauvinistiske redaktionschefer tilbage i 70’erne og 80’erne får en på bærret (hvor virker det som længe siden!), og der er skarpe og velovervejede synspunker at hente. Blandt andet om opskriften på et livslangt ægteskab (den fælles pottemuld, der i heldigste fald kan give næring til to fritgroende planter) og ulandshjælp: »Ulandshjælp er penge, som de fattige i de rige lande giver til de rige i de fattige lande.«

Til gengæld kunne forfatteren med fordel have skruet lidt ned for retorikken i forhold til Søren Krarup, Jesper Langballe og Lars Hedegaard. Her lufter hun temmeligt ucharmerende sin uvidenhed om sammenhænge mellem islam, masseindvandring til Vesten og FN’s menneskerettighedskoncept.

Hvor var det lige, Holms credo blev af: Man skal skelne mellem fakta og viden på den ene side, tro og holdninger på den anden?

Anmeldelse af Ahmed Akkari - Min afsked med islamismen

08-04-2014: Anmeldelse: Ahmed Akkari leverer en dybfølt undskyldning for sit tidligere virke og tager et markant opgør med danske og internationale islamister i en kompromisløs bog. Læs artikel

Anmeldelse: Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed

09-02-2012: Journalistisk testamente: Kan det i et samfund med svage eller ikke-eksisterende demokratiske institutioner lade sig gøre at bedrive kritisk journalistik uden at vælge side? Ikke i Anna Politkovskajas tilfælde. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Christiansen: Hvem vinder valget?

11-10-2007: Socialdemokratiets tidligere partisekretær fortæller om valgkampe - uden smålige hensyn til loyalitet og diskretion. Læs artikel

Anmeldelse af Er der nogen hjemme. En antologi om hjemmepasning

03-01-2014: Antologi: 90 pct. af alle danske forældre sender deres et-årige i vuggestue eller dagpleje. Det er en ringe løsning for barnet, mener syv kvinder, der har valgt hjemmepasning. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Giacobbe - En europæer ved den store Kims hof

02-12-2013: Maria Giacobbes oplevelser i Nordkorea er lige så bizarre som alle andre historier fra paria-nationen, men bogen bringer ikke meget nyt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...