Erik Christensen: Borger i tre verdener

Samfundskritikbog

Erik Christensen:

Borger i tre verdener

Johannes Hohlenbergs

økonomisk-politiske filosofi

144 sider, 148 kr.

Syddansk Universitetsforlag

Johannes Hohlenberg (1881-1960) var en multi-intellektuel, som er gået næsten helt i glemmebogen i dag. Han er mest kendt for to fine indføringer i Søren Kierkegaards liv og forfatterskab, men har også skrevet bøger om yoga, Keops-pyramiden, Kaspar Hauser, Goethes Faust og om besættelsen den 9. april 1940 og samarbejdspolitikken.

Mest kendt i dag er hans to bøger ”Mellem enevælde og diktatur” fra 1932 og ”Kampen mod staten” fra 1947. Oprindeligt er han uddannet kunstmaler.

Denne bog giver en kort indføring i Hohlenbergs samfundskritik og indeholder optryk fra artikler skrevet i 1935-1936.

Hohlenberg er kritisk over for folkestyre, når dette blot styrer staten, som kongen gjorde under enevælden. Suveræniteten skal ligge hos den enkelte og ikke hos folket, for folket vil aldrig kunne regere uden at lade nogle regere alle, og dermed vil de altid fremme særinteresser.

Derfor skal staten ifølge Hohlenberg holde sig ude af det økonomiske liv og af åndslivet, fordi de, der måtte repræsentere staten, altid ville fremme egne interesser og meninger. Kun når alt det er skilt fra staten, som ikke hører den til, kan folkestyre lykkes.

Ikke mere stat

Hohlenberg skriver midt i 1930'erne, hvor diktaturerne vinder frem i Europa, og her er Hohlenbergs medicin ikke mere stat, men »at komme til klarhed over statsmagtens grænser«. De nationale grænser mellem landene må ikke fungere som økonomiske grænser, og han diagnosticerer 1930'ernes krise som et resultat af alt for mange fejlindgreb, hvor staterne lukker økonomisk af for hinanden.

Hohlenberg er også stærkt inspireret af retsstats-tanken, hvorfor jord ikke skal kunne ejes, men benyttes mod at betale leje eller afgift. Kreditgivningen skal også ligge hos fællesskabet, siger han, men det må ikke være staten.

Og så har Hohlenberg tanker om den enkeltes mulighed for at få andel i produktionsmidlerne og med ret til en samfundsdividende. Det sidste punkt tolker bogens udgiver Erik Christensen, som har skrevet en fyldig indledning og perspektivering, som en forløber for ideen om borgerløn.

Hohlenberg er en original ånd og kan tolkes både som liberalist og socialist. Han udtrykker sig kritisk over for alle systemer og vil mest argumentere konkret.

Johannes Hohlenbergs tanker er hele tiden værd at læse og tage op til fornyet overvejelse - derfor godt med denne udgivelse.