David Javerbaum: Det sidste testamente

Satirebog

David Javerbaum:

Det sidste testamente

En selvbiografi af Gud

Oversat og gennemarbejdet af Jakob Vølver

240 sider, 250 kr.

Politikens Forlag

David Javerbaum er først og fremmest kendt som chefproducer på det populære satiriske nyhedsprogram ”The Daily Show”. Men selv sådan en berømmet mand kan tilsyneladende overskride den amerikanske tolerancegrænse. I hvert fald har to af de største supermarkedskæder boykottet ”Det sidste testamente” af hensyn til deres kunder.

Så sarte er vi ikke herhjemme, og med Muhammed-krisen i baghovedet ligger der vel også fra Politikens Forlag en taktisk bagtanke i at udgive noget, som karikerer kristendommen. Det skulle jo nødigt hedde sig osv. ...

Den danske journalist med bopæl i New York Jakob Vølver har ikke bare oversat, men samtidig tilpasset Javerbaums bog danske forhold.

I kapitlet ”Stjernesladder”, hvor Gud med skadefro gavmildhed deler ud af sin insider-viden, optræder Tommy Kenter, Ole Ernst og Mads Christensen side om side med Nicole Kidman, Harrison Ford og Tiger Woods. Ingen af dem skildres videre flatterende, og Guds fnisende afsløring af, at han har set »Ole Ernst så stiv, at han troede, han var mig« hører til i den absolut milde ende af de grove vitser.

Plidderpladder

Guds såkaldte selvbiografi er udformet som en lang, småsludrende kommentar til Det Gamle og Det Nye Testamente. Og der er virkelig tale om sludder-sladder-plidder-pladder, som langer ud efter snart sagt alt. Intet er helligt. Alt er en vits.

En tilbagelænet Gud ser tilbage på sin lange karriere som almægtig skaber i en blanding af tilfredshed og fortrydelse. F.eks. beklager han, at han var nødt til at landsforvise Bornholm, efter at man havde bygget rundkirke nummer tre.

»I ved udmærket godt, at runde bygninger gør mig svimmel; Guds hus skal være firkantet,« er argumentet.

Måske er det kun en teolog, der kan se det morsomme i hans overvejelser over fortællekunsten:

»Strø om dig med endeløse opremsninger af navnene på ældgamle brønde. Da jeg først lærte det greb, gled alt meget nemmere.«

Eller når han forklarer, hvorfor Jesus kun viste sig få gange for disciplene efter opstandelsen: »Ikke så mange gange, at folk ville begynde at sige: Nå, så er ham den døde her igen.«

Omvendt vil rettroende muslimer næppe slå sig på lårene af latter, når Gud siger om de 72 jomfruer: »Faktisk skulle mindst en håndfuld af dem være nogle rigtige skøger ? Det ville ikke alene give mig større personlig tilfredsstillelse på kort sigt, men det ville også være med til at lære de nye op.«

David Javerbaums flabede og pjankede kommentarer er som skabt til scener og rablende stand-up-comedy, men selv som bog har den sine højdepunkter af komik og klarsyn.