Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af David Gress - EU. Europas.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af David Gress - EU. Europas fjende

Debat: Nuancering er ikke David Gress’ sag i en ny bog om EU, for »det ville gøre læsningen ulidelig«. Den kan nu også blive hæmmet af manglende nuancering.

Debat
David Gress

EU. Europas fjende

174 sider, 250 kr.

Peter la Cours Forlag


B97782249Z.1_20140522171953_000+GPKD1IRF.1-0.jpg

Denne nye bog af David Gress er – skriver han indledningsvis – »toppen af et isbjerg, der har vokset sig stort i min bevidsthed«. Ikke den heldigste af metaforer, og bogen rummer da også en engageret og radikal afstandtagen til EU, som langtfra minder om et isbjerg.

Gress beskriver indledningsvis sin overgang fra at være fanatisk tilhænger af EU til at være fanatisk modstander. Mange vil genkende mønstret fra sig selv: Tilhænger af EU indtil engang i begyndelsen af nullerne, så – efter euro-afstemning og østudvidelse – stadig mere skeptisk.

Formålet med bogen just nu fremgår af de sidste linjer: At medvirke til, at folk ikke stemmer »på politikere, der kritikløst efterplaprer EU’s propaganda, men snarere på dem, der viser evne til at tænke nyt og kritisk og frem for alt respekt for det sande Europa«.

Bedrageri mod Europa

Og det er ikke et budskab, som man behøver at vente til slutningen for at annamme. Det bliver hamret ind fra starten.

Man hæfter sig ved vendingen ”det sande Europa”. Gress argumenterer bogen igennem for, at EU er ét stort bedrageri mod det ”sande”, det ”egentlige”, det ”ægte” Europa, som i hans forståelse er identisk med det historiske, kristne Europa.

Det er Gress’ pointe, at EU-magthaverne »ønsker at begrave det sande Europa og erstatte det med den triste kulisse, de kalder ”Europa”«.

Kapitlerne i den ret korte bog rummer, ud over en nærmere bestemmelse af, hvad Europa ”egentlig” er, en gennemgang af to politikområder som eksempler på EU-systemets modarbejdelse af det sande Europa. Dels klima- og miljøområdet, dels hvad han kalder systemets kamp mod det historiske Europa, præget af ”kristofobi” og ”proarabisk politik”. Desuden får euro-projektet en passant et fortjent hak i tuden.

EU lader sig ikke reformere, mener Gress, der er kun den vej at melde sig ud. Men er det en vej?

Manglende nuancering

Det er en af den slags bøger, der vil bekræfte dem, der i forvejen er enige, og yderligere fremmedgøre dem, der ikke er. Der er i disse tider en stigende EU-skepsis, så mange vil kunne følge Gress’ argumentation ret langt. Jo, euroen var noget møg, indvandringen og multikulturalismen ligeså, østudvidelsen og – ikke mindst – Bruxelles’ stigende selvstændiggørelse og politisering på egne præmisser er et gigantisk problem. Men ligefrem melde sig ud?

Nuancering er ikke Gress’ sag, indrømmer han selv, »det ville gøre læsningen ulidelig«. Den kan nu også blive ulidelig af manglende nuancering og forståelse for modsatte standpunkter. Gress’ politik er af den Carl Schmitt’ske ven/fjende-variant.

Ved sin mangel på nuancering avler han modsigelse, også hos dem, der grundlæggende er enige med ham. Én ting er at råbe vagt i gevær, en anden at bilde sig selv og andre ind, at katastrofen nærmest er fuldbyrdet.

Den europæiske splittelse

Det er påfaldende, at når Gress skitserer sit sande Europa – det kristne – så glimrer Reformationen helt ved sit fravær. ”Kristen” vil sige ”katolsk”. Måske er han grundlæggende så uforsonlig over for systemet EU, fordi han er så varm tilhænger af systemet Rom. Sjovt, at en, der kritiserer den manglende frihed i EU, har så let ved at finde den i den katolske kirke.

Der er mange interessante iagttagelser. Personlig kan jeg i hans bestemmelse af det sande Europa savne en diskussion af splittelsen som præmis. Nøglen til en forståelse af den europæiske dynamik er netop, at der altid var splittelse, konkurrence, ja, krig mellem de toneangivende stater og ligeledes religiøse modsætninger.

Pointen er vel, at den europæiske frihed, besunget af Gress, altid har været at finde i splittelsens sprækker, ikke i en europæisk kulturs enhed. Og at EU ved sin klare enhedspolitik bryder med denne præmis - det er jo nærmest idéen med EU. Det er ved at få karakter af kastration.

Anmeldelse af Debatbog Ole T. Krogsgaard - Bureaukraterne ta’r magten. Fra folkestyre til formyndersamfund

02-09-2014: Direktør Ole T. Krogsgaard argumenterer overbevisende for, at vort samfund er i færd med at administrere sig ihjel. Man må håbe, at de folkevalgte vil læse med. Læs artikel

Anmeldelse af Lene Andersen - Globalt gearskift

19-05-2014: Lene Andersen har mange og vidtløftige visioner for, hvordan en bedre verden kunne se ud, men ignorerer det lavpraktiske bøvl med at udtænke en politisk realiserbar vej dertil. Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Christoffersen - Det mindst ringe - om demokratiet i velfærdsstaten

19-04-2014: Er den danske velfærdsstat blevet til alles kamp mod alle? Det mener økonom Henrik Christoffersen. Vi overså, at mennesker udplyndrer hinanden, hvis de får muligheden for det. Læs artikel

Anmeldelse af Jan Maintz Hansen - Kan du være mere konkret. Om samtalens død i dansk politik

11-01-2014: Det lyder så godt, når man beder politikere om at være konkrete. Men måske er det i virkeligheden gift for den politiske samtale. Læs artikel

Anmeldelse af Simon Pihl Sørensen og Rasmus Prehn - Frihed til fællesskab

09-10-2013: En bog med mange håbefulde pointer, men i længden bliver man udmattet over det ansvarsfrit utopiske i forehavendet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...