Dan Jørgensen: Grønt håb - Klimapolitik 2.0

Klima

Dan Jørgensen:

GRØNT HÅB - Klimapolitik 2.0

302 sider, 250 kr.

Forlaget Sohn

Er udkommet

Da socialdemokraten Dan Jørgensen er medlem af glemslens parlament i EU, er det sikkert begrænset, hvad de fleste kender til den unge MEP'ers holdninger og bedrifter.

Måske kan nogen, som undertegnede, snarere huske, at Jørgensen benyttede sig en del af Poul Nyrup Rasmussens kontrafej og rosende anbefalinger ved det seneste EU-parlamentsvalg, end de erindrer hans politiske projekt. Men lidt rosende ord fra de store politiske ånder er nok nødvendigt, når folk dybest set ikke interesserer sig synderligt for EU-politikken.

På samme måde kan man efter endt læsning af Dan Jørgensens ”værk” om ”klimapolitikken version 2.0” nemt sidde tilbage med lidt samme fornemmelse af at have hørt fra alle mulige andre end Dan Jørgensen selv.

Forfatteren mangler

Bogen forekommer også underligt opskruet med anbefalinger fra både Norges statsminister, Jens Stoltenberg, den føromtalte Nyrup og intet mindre end sociologiens svar på schweizerkniven, Anthony Giddens, der åbenbart må have læst en oversat version af ”Grønt håb”, siden han så generøst har tilbudt at fororde den.

Det her siger jeg ikke for at pille Dan Jørgensens stjerne ned fra himlen, men for at understrege, at bogen mangler en forfatter, fordi Jørgensens trick består i at interviewe godt 20 forskellige forskere, journalister, forfattere, bloggere, politikere og meget mere, der mestendels når at sige en masse ting om klimaets elendige forfatning, som de fleste velorienterede borgere sikkert allerede kender til hudløshed, alt imens de udpeger løsninger i øst og vest.

Formålet med bogen skulle angiveligt være at præsentere et håb for fremtiden. At beskrive, ikke et mareridtsscenarium, men en drøm. At vægte det positive over det negative. En sympatisk idé, der bare aldrig får lov at lykkes, fordi langt størstedelen af bogen alligevel er temmelig sortsynet og har overskrifter som »rekviem for en planet« og bruger størstedelen af pladsen på at opridse de mange farer, den politiske inkompetence (særligt hos den siddende regering) samt nedgøre skeptikere som, en »ung lektor i statskundskab fra Århus Universitet (sic) med gavflab-attitude« ved navn Bjørn Lomborg.

Pointen mangler

Der er masser af gode oplysninger i ”Grønt håb”, men ikke noget vi ikke også har hørt andre steder, og Dan Jørgensen mangler derfor sin egen selvstændige pointe, vision eller konkrete politiske plan. Havde han haft det, kunne han langt mere troværdigt være gået ombord i eksempelvis Lomborgs pointer og udkrystalliseret forskellen imellem dennes ”fiktion” og hans egen klimautopi.

Nu får vi blot en lang række andre stemmer og fotografier af forfatteren sammen med alle de indflydelsesrige mennesker, han har besøgt igennem tiden.

Folk, der ligesom Nyrup sikkert også synes, at Dan Jørgensen er en fin fyr.