»Friheden duer til alt godt, trældommen duer til intet,« sagde N.F.S. Grundtvig, og Birthe Rønn Hornbech er enig. I sin nye debatbog kritiserer hun med digterpræstens tanker blandt andet den manglende åndsfrihed.
»Birthe er Birthe, og hun er fra en anden tid,« sagde Birthe Rønn Hornbechs tidligere arbejdsgiver, Anders Fogh Rasmussen, om sin integrations- og kirkeminister sidste år. Og måske man kan tilføje, ja og heldigvis, for hvem andre end en politiker fra en anden tid sætter sig ned og skriver en bog om Grundtvig?
Der var engang, hvor ministre lige nåede at udgive en debatbog eller to på deres vagt, men det er der vel ingen, der rigtig tør i dag, hvor enhver selvstændig mening opfattes som højforræderi blandt de partitro lemminger?
Sådan én er Birthe Rønn Hornbech aldeles ikke, og ej heller var N.F.S. Grundtvig, og det er en faktisk en smule genialt at skrive en ny bog om præsten og skjalden og bruge den gamle kæmpe som løftestang for gode argumenter imod en tiltagende åndløs og uinspireret mathed i det spinpolerede danske politiske landskab.
Grundtvig turde være på tværs, fordi han elskede debat, og med udgangspunkt i hans mange år i den danske rigsdag sammenligner Rønn Hornbech Grundtvigs tid med sin egen og sætter særligt fokus på de kontroversielle punkter om religions- og ytringsfrihed og retspleje.
Her var Grundtvig ubøjelig i hans forsvar for folks ret til at dyrke deres religion uden statens indblanding, ytre sig om det, de ville (Grundtvig levede selv mange år under censur,) og med sikkerhed for en åben og gennemskuelig retspleje.
Det er friheden, der står centralt for dem begge og i en politisk nutid, hvor statsmagten mere end nogensinde vil beskytte, kontrollere og inddæmme os, for vores egen skyld, så er der brug for både en Grundtvig og en Rønn Hornbech.
Kritikken i ”Gud, Grundtvig, Grundlov” skrives ofte indirekte og sjældent med adresse til konkrete begivenheder og personer, men det er tydeligt, at bogen har givet ministeren mulighed for at få luft, men med Grundtvig som ramme bliver kritikken ikke bare en personlig ærgrelse, men en anfægtelse, der tager hele vores kultur- og åndshistorie med.
Når man står på skuldrene af den, kan man se meget. Blandt andet tendenser til politisk ensretning, som når indvandrede gruppers sindelag efterhånden ikke længere er deres egen sag, men skal omformes til at være en kopi af værtskulturen.
»Det er interessant at konstatere, at Danmark for blot 165 år siden havde en retstilstand, hvor det var muligt at straffe den, der agiterede for demokratiet, mens man i dag fornemmer, at der ikke er så langt fra forgudelsen for demokratiet til at kræve, at der ikke må argumenteres for en anden styreform end demokratiet.«
Lov er lov og lov skal holdes, men hvad folk tænker, er stadig deres egen sag, mener hun.
”Gud, Grundtvig, Grundlov” er en fin debatbog, og den vil være ekstra god at læse for alle dem, der tror, at de på forhånd er uenige med Rønn Hornbech. De kunne meget vel blive overraskede.
Birthe Rønn Hornbech: Gud, Grundtvig, Grundlov Statsmagt og åndsfrihed 160 sider, 169 kr. Gyldendal, udkommer i dag


