Birgit Bertung: Gyldne lænker

Birgit Bertung:
Gyldne lænker
Kvindernes guldalder
Indb. 150sider, 225 kr.
C.A. Reitzels Forlag

KØNSDEBAT Birgit Bertung er Kierkegaard-ekspert, og Store-Søren viser sig da også at være helten i hendes lille perle af en bog, Gyldne Lænker.

Undertitlen er Kvindernes guldalder, som i lænke-optikken slet ikke signalerer gyldne tider for hunkønnet, men beskriver en bestemt epoke i 1800-tallet. Hovedtemaet er forholdet mellem mand og kvinde hos 10 guldalderpersonligheder, og tilgangen er et filosofisk forsøg på at analysere, hvordan 10 udvalgte mænd og kvinder argumenterede for og nogle få imod at kvinden pr. natur skulle være manden underordnet.

Hvem har så fundet vej ind i værket? Det har forfatteren Thomasine Gyllembourg, der lod sig skille fra sin 15 år ældre mand, Peter Andreas Heiberg, og på den konto måtte give sønnen fra sig, den senere teaterdirektør Johan Ludvig Heiberg. Endvidere Frederik Sibbern, professor i filosofi, forfatteren Poul Martin Møller, biskop H.L. Martensen, skuespillerinden Johanne Luise Heiberg gift med ovennævnte Johan Ludvig, forfatteren Meir Goldschmidt, Lodovica de Bretteville, kendt for sin eneste publikation En Brevveksling om Kvindens Stilling i Samfundet (med Goldschmidt), socialisten Frederik Dreier og forfatteren og oprøreren Mathilde Fibiger.

Formidlingen af stoffet har fået førsteprioritet, og derfor har Bertung valgt at se stort på videnskabelig metode og nøjagtige sidehenvisninger. Til gengæld citeres der flittigt fra personernes egne tekster, der præsenteres på lettilgængelig nudansk.

Mandens tjenerinde

Ikke overraskende er de fleste af de mandlige bidragydere overbeviste om, at kvinder er væren for andet (læs: manden). Det er kvindens natur at være mandens tjenerinde. Følgelig er hun ikke ligeværdig. Den position bliver smukt indtaget af de herrer Sibbern, Møller, Martensen og Goldschmidt. Det går en anelse bedre for socialisten Dreier, der med sin ateisme rider klar af kristen, patriarkalsk tænkning og stiller sig lidt mere åben over for at højne kvindens status en anelse.

For kvindernes vedkommende er Gyllembourg interessant, fordi hun accepterer, at kvinder samfundsmæssigt er underordnet mænd altså lige med undtagelse af hende selv. Såvel skilsmissen som hendes godt nok anonyme forfatterskab gør hendes moral på kønnets vegne noget flosset i kanterne. Det samme gælder for Heiberg, som står last og brast med mændene, men som ikke desto mindre har sin egen karriere som skuespiller bekvemt begrundet med, at hun jo har et specielt kald. De Bretteville er en langt skarpere debattør, og hun vil i hvert fald ikke være med til at blive begrænset af stuens fire vægge.

Kierkegaard er forudsigeligt den mest originale: Mænd og kvinder er åndeligt og værdimæssigt ligeværdige. Selvfølgelig også fordi hin enkelte uanset køn er lige (u)værdige i forhold til Gud.

Birgit Bertung har skrevet en både underholdende og oplysende bog, selv om jeg ikke deler hendes konklusion. I min optik er psykiske kønsforskelle hverken i dag eller dengang kun betinget af fordomme, politiske beslutninger og diskriminerende traditioner. Desværre.