Ayaan Hirsi Ali: Nomaden

Ayaan Hirsi Ali:

NOMADEN

Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard

300 sider, 299 kr.

Gads Forlag

Er udkommet

Som altid, når Ayaan Hirsi Ali taler eller skriver, er sigtet også denne gang dobbelt. Hun ønsker dels at åbne Vestens øjne for farerne ved islam, dels at hjælpe de mange mennesker, specielt kvinder, der holdes fanget af Koranens snærende bud og regler.

Med afsæt i sin egen somaliske familie tegner hun et billede af den muslimske familiestruktur, som ifølge hende ikke blot spænder ben for integrationen i de demokratiske lande og udklækker fundamentalister, men også ødelægger muligheden for udvikling i Afrika.

»Familien er de menneskelige værdiers smeltedigel,« siger Ayaan Hirsi Ali og tøver ikke med at konkludere, at den muslimske familie, som er styret af tanken om lydighed over for Koranen, udgør en trussel mod de grundlæggende værdier i den vestlige verden.

Lidt problematisk

Ayaan Hirsi Ali skifter bogen igennem mellem sine personlige oplevelser med islam og de mere generelle erfaringer, hvilket ikke er helt uproblematisk i forhold til anliggendet.

Det virker selvfølgelig overbevisende, når hun trækker paralleller mellem sin mors, fars og brors afstraffelser i hjemmet og somaliske børns voldelige adfærd i f.eks. hollandske skolegårde, men hvordan kan vi vide, at den somaliske, voldsbaserede familiestruktur er repræsentativ for muslimske familier generelt?

Kan man uden videre overføre erfaringerne fra et klansamfund til andre muslimske samfund?

I Somalia er volden en del af opdragelsen og udløses af den mindste overtrædelse. Desuden medfører polygamiet så megen jalousi og frustration hos kvinderne, at de afreagerer med vold over for deres børn. Det er en ond cirkel, som kun de allerstærkeste og modigste - som Ayaan Hirsi Ali selv - formår at bryde, og da med voldsomme, menneskelige konsekvenser til følge.

»Verden uden for klanen er barsk, og du er alene i den,« lød bedstemoderens morale, uden at hun havde den mindste anelse om, hvordan hendes barnebarn engang ville flygte fra et arrangeret ægteskab, uddanne sig på universitetet og siden optræde som en af islams skarpeste kritikere - omgærdet af sikkerhedsfolk.

Appel til feminister

Selv om mordet på Theo van Gogh i 2004 var en rystende oplevelse, har Ayaan Hirsi Ali ingen planer om at opgive sit korstog mod islam. Navnlig de muslimske kvinders vilkår går hende på.

Hun retter i bogen en indtrængende appel til de vestlige feminister om at kæmpe imod bl.a. omskæring og æresdrab og arbejde for, at kvinderne bliver uddannet og oplyst. Først når muslimerne kan læse Koranen kildekritisk, hører undertrykkelsen op, mener hun.

Ayaan Hirsi Ali brænder og gløder som sine gnistrende, mørke øjne. Hun er provokerende og spændende og uomgængelig.

Bogens stærkeste og mest bevægende kapitler er dog to breve skrevet til henholdsvis den døde bedstemor og den ufødte datter. I det ene lægger Ayaan Hirsi Ali fortiden bag sig, i det andet går hun fremtiden i møde. Fuld af håb for og kærlighed til sin nye, frie tilværelse i USA.