Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed | bog.guide.dk

Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed

Journalistisk testamente: Kan det i et samfund med svage eller ikke-eksisterende demokratiske institutioner lade sig gøre at bedrive kritisk journalistik uden at vælge side? Ikke i Anna Politkovskajas tilfælde.

Anna Politkovskaja:

Den nøgne sandhed

Oversat fra russisk af Jan Hansen

333 sider, 300 kr.

Rosinante

Anna Politkovskaja blev likvideret af en lejemorder den 7. oktober 2006 i elevatoren til sin lejlighed i Moskva. Hun blev 48 år. Det er stadig uklart, hvem der stod bag, men det er svært at forestille sig, at mordet ikke havde forbindelse til hendes virke som journalist.

Man ved, at morderen var en tjetjener, og at folk fra politiet og efterretningstjenesten var indblandet, men præcis hvilken rolle de spillede, hvem, der havde hyret lejemorderen, og hvem han i øvrigt stod i ledtog med, fortaber sig i efterforskningens tåger.

”Den nøgne sandhed” består af Politkovskajas artikler og erindringer fra kolleger, en barndomsven og eksmanden. Den oprindelige udgave af bogen, hvoraf den danske rummer et mindre udvalg, udkom kort efter Politkovskajas død. Nærværende værk følger mere end fem år efter.

Det havde derfor været oplagt at udnytte afstanden i tid til at finde andre måder at angribe og organisere stoffet på. Det kunne have været en mere systematisk redegørelse for konsekvenserne af Politkovskajas journalistik.

Fik effekt


De russiske myndigheder ignorerer normalt pressens afsløringer af magtmisbrug, men trods Kremls had til Politkovskaja skete det i flere tilfælde, at hendes artikler førte til straffesager og ændret myndighedspraksis.

I september 2001 offentliggjorde Politkovskaja en opsigtsvækkende artikel om dem, der forsvandt sporløst i Tjetjenien, heriblandt en ung mand, der i januar 2001 blev overfaldet på gaden i Groznyj af seks uniformklædte og slæbt med, udsat for tortur og efterladt døende i en fængselscelle, før gerningsmændene fjernede ham for at slette sporene.

Liget af den unge mand dukkede aldrig op, men i løbet af de næste fem år dækkede Politkovskaja løbende sagen, og det endte med, at en af de ansvarlige politiofficerer fik 11 års fængsel.

Undervejs måtte hun i en periode søge tilflugt i Wien, da officeren og hans kolleger truede hende på livet.

Der er flere glimrende reportager i denne samling. Politkovskaja er bedst, når hun beretter om konkrete skæbner og uret, og når hun rapporterer fra fronten med et skarpt blik for det enkelte menneske og dets karakter.

Hendes rapport fra et gidseldrama i et teater i Moskva i 2002, hvor hun forgæves optrådte som en slags mægler mellem terroristerne og myndighederne, er fremragende. Det samme gælder en hjerteskærende beretning om hjemløse gamle kvinder, der er flygtet fra Tjetjenien til Moskva, og efter et langt arbejdsliv er henvist til ubærlige ydmygelser under kummerlige kår.

Fortællingen om familien Politkovskijs traumatiserede hund er rørende, og forfatterens umiddelbare begejstring for Paris afslører andre sider af hendes gemyt, og det er altid spændende at høre, hvad den russiske dissidentveteran, Vladimir Bukovskij, har på hjerte. Svagest står de tekster, hvor Politkovskaja forsøger sig som analytiker af den politiske situation.

Kontroversiel måde


Anna Politkovskajas måde at bedrive journalistik på var kontroversiel og er en debat værd. Hendes eksmand og kollega, Aleksandr Politkovskij, mente således, at det ikke var journalistik, men snarere en slags forfattervirksomhed, hvor journalistiske kriterier som upartiskhed og distance blev tilsidesat.

Politkovskaja valgte side i sine artikler, og hun trådte ofte ud af rollen som reporter og blev aktivist. Det sker f.eks. i en reportage fra FN's hovedkvarter i New York, hvor hun ikke lægger skjul på, at hendes mål er at få overbevist generalsekretær Kofi Annan om nødvendigheden af at få Tjetjenien sat under det internationale samfunds protektorat.

Den slags er der en lang tradition for i Rusland, som går tilbage til Anton Tjekhovs klassiske værk om fangeøen Sakhalin fra 1890. Politkovskajas kollega, Julia Latynina, der også har dækket krigene i Tjetjenien og arbejder på samme avis, fortalte for nogle år siden, at Politkovskaja i nogle tilfælde reddede menneskeliv ved at træde ud af rollen som journalist, mens Latynina selv forsøgte at optræde neutralt.

I sådanne tilfælde var Politkovskajas valg heroisk. Ifølge Latynina var der imidlertid også faldgruber for journalisten som aktivist. Politkovskaja følte, at hun som journalist var på de svages side.

Må vælge side


Hun troede uden forbehold på alle de frygtelige historier, som folk fortalte, når de troppede op på hendes kontor for at bede om hjælp og offentliggjorde dem, selv om dokumentationen ofte manglede, og ifølge Latynina kom hun derfor af og til galt af sted.

»Men omkring 70 pct. af det, hun skrev, er ting, som ingen andre kunne få sig selv til at skrive om,« fastslog Latynina i et interview i 2008.

Desuden kan man spørge, om det i et samfund, hvor retsstaten og andre vigtige, demokratiske institutioner ikke fungerer, er muligt for en kritisk presse at udfylde sin rolle uden at vælge side og blive aktivistisk? Det bør i princippet kunne lade sig gøre, men en sådan journalistik havde næppe kunnet øve samme indflydelse på opinionen som Politkovskajas.

Hun ville ikke blot beskrive og analysere den tjetjenske krig, hun ville stoppe den.


Blå bog


Anna Politkovskaja


(1958-2006).


Født Anna Mazepa i New York af ukrainske forældre, som begge gjorde tjeneste ved FN.


1980: Uddannet journalist ved Moskva-universitet.

1981-1993: Arbejdede for flere sovjetiske aviser, bl.a. regeringsavisen Izvestija og Vozduzjnyj Transport (Luftfart).

1994-1999: Ansat på Obsjtjaja Gazeta, hvor hun dækkede sociale forhold og i 1997 for første gang besøgte Tjetjenien. Interessen for Tjetjenien blev vakt i 1995 af mordet på en af hendes daværende ægtefælles nære venner og kolleger på russisk tv's kanal 1, hvor nogle spor i efterforskningen førte til Kaukasus.

1999-2006: Reporter og kommentator på Novaja Gazeta, der har Mikhail Gorbatjov som medejer.

Den 7. oktober 2006 skudt i elevatoren i opgangen til sin lejlighed i Moskva.



Bøger


"A Dirty War: A Russian Reporter in Chechnya" (2003).

"A Small Corner of Hell: Dispatches From Chechnya" (2004).

"Putins Rusland" (2005).

"Russisk dagbog" (2007.

Anmeldelse af Gretelise Holm - Kærligheden, kampen og kloden

03-06-2014: Journalisten og forfatteren Gretelise Holms anden erindringsbog er endnu bedre end den første. Læs artikel

Anmeldelse af Ahmed Akkari - Min afsked med islamismen

08-04-2014: Anmeldelse: Ahmed Akkari leverer en dybfølt undskyldning for sit tidligere virke og tager et markant opgør med danske og internationale islamister i en kompromisløs bog. Læs artikel

Anmeldelse af Geir Lippestad - Det vi står for. Manden der forsvarede Breivik

15-10-2013: Breiviks forsvarer messer ordene ”retssikkerhed” og ”grundlæggende værdier” som en besværgelse. Men han overdriver retssagens betydning, og det er stadig svært at se, hvorfor massemorderen skulle have så meget taletid. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Christiansen: Hvem vinder valget?

11-10-2007: Socialdemokratiets tidligere partisekretær fortæller om valgkampe - uden smålige hensyn til loyalitet og diskretion. Læs artikel

Anmeldelse af Michael Lewis - Flash Boys. A Wall Street Revolt

23-08-2014: Turbofinans: Aktier handles på fraktioner af et øjeblik, og selv trænede aktiehandlere forstår faktisk ikke, hvad der foregår. Ny bog beskriver hvordan. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...