Dickens skjulte homoseksualitet

Den engelske forfatter Charles Dickens gav karaktererne i flere af sine romaner en skjult homoseksuel side, siger den engelske professor Holly Furneaux fra Leicester University i et interview til The Daily Telegraph.

Ifølge Holly Furneaux er karaktererne Pip og Herbert fra Charles Dickens’ klassiske roman ”Great Expectations” et godt eksempel på, hvordan den berømte forfatter indhyllede sine romaner i et homoseksuelt slør.

Slåskamp bliver et kærligt møde

Den engelske professor forklarer, at Pip og Herbert for eksempel kommer op at slås første gang, de mødes, men at nævekampen hurtigt udvikler sig til et kærligt møde, hvor Herbert tilbyder Pip en flaske vand og en klud.

”Senere er der en anden vidunderlig scene, hvor Pip siger, "se mig", og Herbert siger, ’jeg kigger skam på dig, min elskling,” fortæller Holly Furneaux i interviewet, og fortsætter: "Vil du røre ved mig," spørger Pip, hvortil Herbert svarer: "jeg rører dig allerede, min elskling.”

Tæt forbundet med det erotiske

Hun uddyber derefter, at pleje og omsorg var tæt forbundet med det erotiske i Charles Dickens’ tid.

”Dickens kan faktisk ikke udstille de homoseksuelle referencer mere direkte. Han skriver dog ikke pornografisk, men henvender sig derimod til en respektabel læserskare,” slår hun fast i interviewet.

Holly Furneaux forklarer videre, at Charles Dickens’ mandlige karakterer ofte forelsker sig i deres bedste vens søster, hvilket ifølge hende er et yderligere bevis på de homoseksuelle undertoner.

Forelsker sig i sin bedste vens søster

Det kommer blandt andet til udtryk i romanen ”Martin Chuzzlewit”, hvor John Westlock forelsker sig i sin bedste ven Tom Pinchs søster Ruth.

”Inden John overhovedet møder Ruth, forestiller han sig, hvor smuk hun er, og fantaserer om denne smukke udgave af John,” forklarer Holly Furneaux i interviewet.

Holly Furneaux har længe forsket i Charles Dickens’ forfatterskab og har blandt andet skrevet bogen ”Queer Dickens”, hvor hun stiller skarpt de homoseksuelle referencer i hans romaner.