Robert Seymours gravsten blev fundet i en krypt under en kirke i London.
Robert Seymour skød sig selv i hjertet som 38-årig, da han var blevet vist vintervejen af Charles Dickens.
Charles Dickens afbrød samarbejdet med Robert Seymour midt i udgivelsen af serien om Pickwick-klubben. Fotos: AP
En af Seymours illustrationer til "Pickwick Klubben".
Der mødte de tililende et frygteligt syn, da de trængte ind i kunstneren og den populære illustrator Robert Seymours hjem den 20. april 1836.
Han havde skudt sig selv.
Lå på gulvet i en blodpøl og det glødede stadig i hans tøj efter det dræbende skud, der havde smadret han hjerte.
Det skete mindre end et døgn efter at den da 22-årige Charles Dickens, der stod lige overfor sit store litterære gennembrud, havde fyret Seymour.
Det skete da han havde afleveret tegningen "Death of A Clown" til et afsnit af det, der senere blev til romanen "The Pickwick Papers" (Pickwick Klubben) og forholdet mellem dem havde længe været yderst anstrengt.
Romanen blev udgivet og solgt i afsnit, og var ikke fuldendt da Dickens fyrede den ellers kendte og feterede kunstner og satire-tegner, der i dag er mest kendt som en fodnote i historien om Charles Dickens.
Og lige siden den skæbnesvangre dag, har mange bebrejdet Dickens, at kunstnere kom så langt ud, at han dybt rystet og deprimeret valgte den sidste desperate udvej.
Nogle år efter begravelsen forsvandt hans gravsten, og den er ikke blevet set i mere end 100 år, men nu er den opstillet i gården til det eneste Dickens-hjem, der endnu eksisterer i London.
Det er sket som en form for oprejsning af kunstneren.
Gravstenen blev fundet af Dickens-forskeren, Stephen Jarvis, der fandt den i en fugtig krypt under St Mary Magdalene-kirken i London-bydelen.
Han kom sporet af stenen via en artikel fra 1889, der omtalte Seymours sidste hvilested som misligholdt. Ved hjælp af en lommelygte fandt han gravstenen gemt væk i en krypt.
Det tog ham fem år at få tilladelse til at fjerne gravstenen fra krypten for at få den opstillet i haven bag Dickens-museet på Doughty Street 48.
Det fatale brud mellem Dickens og Seymour samt dennes selvmord, har optaget forskere lige siden.
Ingen tvivl om, at Seymour følte sig dybt svigtet og forrådt af Dickens efter at have leveret en stribe tegninger til ham. Og det på et tidspunkt da forfatterens stjerne var hastigt stigende: Med sin næste roman - "Oliver Twist" fik han sit store litterære gennembrud.
Hvad der i sidste ende førte til Seymours selvmord, kan der selvsagt kun gisnes om - han efterlod sig intet afskedsbrev - men ingen tvivl om, at han følte, at Dickens havde underkendt hans talent, og nu ville blive stor og velhavende på hans bekostning.
Ydermere tyder meget på, at ideen til "Pickwick Klubben" faktisk var udviklet af Seymour og ikke af Dickens.
David Parker - tidligere kurator på Dickens House Museum i London - siger blandt andet til den britiske avis The Guardian:
"Jeg mener ikke, at man kan bebrejde Dickens for Seymours død. Men dermed ikke sagt, at han handlede korrekt overfor Seymour.
Hvis der er noget om snakken, at den distingverede illustrator ikke kunne klare at blive hundset rundt med af Dickens, så handler det om, at Seymour ikke opførte sig særligt moden og ikke kunne magte virkeligheden."
Seymour blev erstattet med tegneren Robert W. Buss, der ikke holdt længe, inden han blev erstattet af den mest kendte Dickens-illustrator Hablot Knight Browne kaldet Phiz.
Dickens selv benægtede flere gange, at Seymour havde fået ideen til "Pickwick Klubben"
Således skrev han i forordet til 1867-udgaven af bogen, at "Mr. Seymour udviklede aldrig eller foreslog en hændelse, en sætning eller et ord, der findes i bogen."
Stephen Jarvis, der sporede Seymours gravsten, arbejder på en bog om kunstneren, og siger, at han ikke kunne få over sit hjerte endnu engang at lade kunstnerens gravsten forsvinde i glemslen.
Ved at opstille gravstenen i gården bag Dickens-museet, føler han at han ærer Seymour og retter op på en historisk uretfærdighed.
Direktøren for museet, Florian Schweizer, siger:
"Vi modtager gravstenen som en vigtigt tilføjelse til vores samling - men jeg mener ikke, at man på nogen måde kan bebrejde Dickens for Seymours død."


