Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Meghan D. Jakobsen: Kære Skat

"Kære skat" kan læses af både nyskilte og nygifte - og af alle dem midt i mellem, der vil være klogere på kærligheden og alt dens (u)væsen.

Brevroman

Meghan D. Jakobsen: Kære Skat

168 sider, 199 kr.

People's Press

Er udkommet

Skilsmisseromaner er pr. definition deprimerende. Det ligger ligesom i emnet, men udført med en passende portion humor kan de på den anden side også være ganske opbyggelige og positive. Det er i høj grad tilfældet med Meghan D. Jakobsens nyeste og meget tiltalende roman ”Kære skat”.

Den kvindelige hovedperson og brevskriver bliver forladt af sin elskede ægtemand gennem flere år. Han har fundet en anden, siger han henkastet efter aftensmaden, som om denne trivielle klassiker af en årsag bare kan leveres uden yderligere forklaring. I al fald giver han ikke en eneste, men forsvinder ud af hendes og børnenes liv fra den ene dag til den anden.

Afløb for raseriet


Kvinden er chokeret, desperat, rasende, fortvivlet og hadefuld og giver følelserne afløb i en række fiktive, dagbogsprægede breve til den svigefulde ægtemand. Det er terapi, så det batter, og da hun samtidig går i gang med en serie ikke videre flatterende malerier af manden, kommer hun langsomt på højkant igen.

Som det menneske og den kunstner, hun var, før hun mødte manden i sit liv og begyndte at definere alt i forhold til ham.

For selvfølgelig og heldigvis er der en forklaring eller rettere flere forklaringer på, at de to, der engang stod foran alteret og lovede at leve sammen indtil døden, må skilles.

Mens hun tænker tilbage på deres fælles tilværelse som elskende og forældre til to børn, hvoraf den ene er handicappet, aner hun det spor, som er en forudsætning for bruddet. Hun forstår med ét sin egen fatale rolle i et ægteskab, som i virkeligheden har været samspilsramt fra allerførste øjeblik.

Destruerer indefra


Det kunne have været en temmelig tung omgang at læse sig igennem den bedragne hustrus bitre anklager og bebrejdelser, men Meghan D. Jakobsen har udstyret sin fortæller med en fin selvironi. Samtidig med at hun græder sig tom for tårer, kan hun se det latterlige i sin egen underkastelse.

Manden er en dum skid, ingen tvivl om det: Arrogant, forkælet, dominerende og på evig jagt efter bekræftelse, læs: Kvinder. Men i Meghan D. Jakobsens fremstilling er problemet alligevel kvinden.

Der er ikke tale om noget feministisk korstog fra forfatterens side. Hun sætter snarere fokus på det romantiske kærlighedsbegreb, som har magt til at destruere et forhold indefra ved at sætte idealet over virkeligheden.

"Kære skat" kan læses af både nyskilte og nygifte og så selvfølgelig af alle dem midt i mellem, der såmænd bare vil være klogere på kærligheden og alt dens (u)væsen.

Anmeldelse: Meghan D. Jakobsen: TRODS

01-04-2008: Grove tilfælde af omsorgssvigt giver læseren tårer i øjnene. Læs artikel

Anmeldelse: Torben Munksgaard: Sort hund

30-04-2012: Ustyrlige påhit i en rundtosset og fornøjelig roman. Læs artikel

Anmeldelse: Nanna Goul: Privat skov

30-04-2012: ”Privat skov” er et eksempel på, at vrænger man af alt, ender man som en stiv grimasse. I romanen udstilles og latterliggøres alt og alle. Læs artikel

Anmeldelse: Carl-Henning Wijkmark: Jægerne på Karinhall

21-04-2012: ”Jægerne på Karinhall” udkommer på dansk med 40 års forsinkelse - en burlesk satire, der fanger dele af nazismen. Læs artikel

Anmeldelse: Rebecca Bailey: Helt perfekt

14-04-2012: Den forfatterskoleuddannede Rebecca Bailey tager den såkaldte kernefamilie under behandling i sin debutroman. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...